22. juli 2019
FC Fjordbolds Marco Aurelio (th.) i kamp med JB Futsal Gentoftes Morten Larsen. Bege scorede i kampen, som endte 4-1 til JB Futsal Gentofte, der dermed spillede sig i DM-finalen.
gallery icon

Se billedserie

FC Fjordbolds Marco Aurelio (th.) i kamp med JB Futsal Gentoftes Morten Larsen. Bege scorede i kampen, som endte 4-1 til JB Futsal Gentofte, der dermed spillede sig i DM-finalen.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Overmatchet i semifinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Overmatchet i semifinalen
Opdateret 09. marts 2019 kl. 16:47
Sport FAA - 09. marts 2019 kl. 15:00
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DM-semifinalen blev endestationen for Frederikssund-holdet FC Fjordbold, som lørdag måtte se sig slået 4-1 af JB Futsal Gentofte i Gentoftehallen.

Det resultat var der ikke så meget at indvende mod, for de forsvarende danske mestre fra JB Futsal Gentofte var bare bedre på dagen.

Mads Falck gjorde det allerede efter 2 minutter og 11 sekunder til 1-0, da JB Futsal kom flyvende på en omstilling. Og det var især her, man så, hvorfor hjemmeholdet bare er lidt bedre end alle andre herhjemme.

For Fjordbold stod lavt på banen og overlod initiativet til JB, som da også havde svært ved at åbne Fjordbold-forsvaret op. Men når Fjordbold så lugtede noget offensivt, forsøgte sig og mistede bolden, slog hjemmeholdet til.

Det gav gevinst efter 10 minutter og 30 sekunder, da man hurtigt løste et Fjordobold-pres med pasninger, og så kunne Morten Larsen sparke Mads Falcks oplæg ind til 2-0.

Fire minutter før pausen blev det 3-0 ved Zakaria El-Ouaz, der susede af sted over højrekanten og selv sparkede bolden i mål.

Så der var nok at snakke om i pausen for Fjordbold, men det nordsjællandske hold havde bare svært ved at ramme hinanden med afleveringerne, og der skulle kæmpes meget hårdt for at komme forbi JB Futsal-defensiven.

Efter 33 minutters spil blev det så 4-0, da Fjordbold-målmand Lasse Bai ikke fik sat foden på en tilbageaflevering fra Christian Krogh, og så trillede bolden i mål.

Fjordbold prøvede dog kampen ud at pynte på resultatet ved at spille powerplay, men det lykkedes kun en enkelt gang at reducere, da Marco Aurelio tog sagen i egen hånd, fintede sig fri og scorede.

FC Fjordbolds sæson er dermed slut, mens JB Futsal Gentofte skal spille DM-finale mod enten SBU Sønderborg eller København Futsal, som mødes i den anden semifinale senere lørdag.