15. september 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Nordsjælland tæt på redning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Nordsjælland tæt på redning
Opdateret 17. april 2019 kl. 21:00
Sport Frederiksborg Amts Avis - 17. april 2019 kl. 20:32
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland tog et kæmpe skridt i retning af overlevelse i mændenes Håndboldliga onsdag før påske, da holdet på udebane i Sydbank Arena besejrede KIF Kolding 32-35.

Det var et nervepræget opgør mellem to mandskaber, der begge har flere profiler siddende udenfor med skader. Kolding eksempelvis uden Mattias Thynell og Olafur Gustafsson, mens Nordsjælland er uden Johan Meklenborg og Jesper Dahl.

Nordsjælland startede bedst med tempofyldt angrebsspil, og hjemmeholdet virkede godt og grundigt nede i sækken, da Nicolas Lundbye Kristiansen på gammel hjemmebane bragte Nordsjælland på 15-9.

Men Kolding fik rebet sejlene efter en timeout, og så fik Nordsjællands Andreas Nielsen en ekstra udvisning lagt oven i en udvisning for protester, og det overtal udnyttede Kolding til at komme på omgangshøjde 17-17, og inde i 2. halvleg så hjemmeholdet ud til at have momentum, da Jeppe Larsen kunne bringe Kolding foran 24-22 ved at sende bolden ned i tomt mål.

I de minutter var Kolding oven på, og ved stillingen 27-26 til hjemmeholdet, så kampen ud til at tippe afgørende over. Nordsjælland blev på foranledning af dommerbordet tildelt en udvisning for udskiftningsfejl. Den blev så givet til Andreas Nielsen, der dermed fik det røde kort.

Nordsjællænderne var oppe i det røde felt, og Ian Marko Fog nedlagde protest på Nordsjællands vegne. Men lige meget hjalp det. Nordsjælland måtte spille en periode med to mand nede.

Alligevel blev det vendepunktet. Nordsjælland scorede uhørt to mål i perioden. Nicolas Lundbye hakkede den ind, og storspillende Carl-Emil Haunstrup stjal bolden, så Aku Kreutzmann scorede i kontra til 28-29.

Derfra gik det Nordsjællands vej. Carl-Emil Haunstrup var storspillende på fløjen og i særklasse i sine afslutninger. Han blev fulgt til dørs med store indsatser af Nicolas Lundbye Kristiansen, Dan Beck-Hansen og Aku Kreutzmann. Lasse Uth lå også højt på statistiklisten på fløjen.