16. december 2018
Ernest Asante, 
Pokal fodbold. Taarnby. FC Nordsjælland.
gallery icon

Se billedserie

Ernest Asante, Pokal fodbold. Taarnby. FC Nordsjælland.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bernburg-kasse mod FCN

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bernburg-kasse mod FCN
Opdateret 31. august 2016 kl. 07:56
Sport FAA - 30. august 2016 kl. 20:56
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Martin Bernburg scorede i sin tid 43 mål i 79 kampe, da han spillede for FC Nordsjælland, så det var meget passende, at han også fik scoret i tirsdagens pokalkamp.

Denne gang som spiller for Tårnby FF fra Københavnsserien og i pokalkampen mod FC Nordsjælland, som Superligaholdet sikkert vandt 4-1 foran 650 tilskuere.

Og da Tårnby FF efter kampen sad og spiste stegt flæsk med persillesovs i Cafe Ind Over på stadion, gik snakken da også om, at det godt nok gik stærkt, når FC Nordsjælland spillede rundt.

Kampen blev da også hurtigt afgjort, da Godsway Donyoh og Adnan Mohammad scorede, så FCN var foran 2-0 efter 24 minutter.

Men derefter fulgte mange angreb uden bid fra FCN, der stillede med et stærkt hold, hvor alle mand har Superliga-spilletid inden for rækkevidde.

Adnan Mohammad og debutanten Divine Naah scorede en gang hver i anden halvleg, inden Martin Bernburg i overtiden huggede bolden ind til 1-4.

- Jeg fik det at vide, at vi skulle møde Nordsjælland, da jeg var på ferie, og der havde jeg ligget stille i fire-fem uger. Så jeg måtte komme ud og træne lidt, men det blev ikke til så meget. Jeg kan godt mærke, at vi ikke træner så meget, siger Martin Bernburg til Frederiksborg Amts Avis.

Han er stadig all-time topscorer i FC Nordsjælland med 43 mål i 79 kampe, men måtte stoppe karrieren på grund af knæproblemer, men læser nu idræt på universitet, og i sidste sæson tog han så støvlerne på igen for at give en hjælpende hånd med hos Tårnby, hvor han kender flere i trænerteamet og på holdet.

- Kampene bliver lidt på rutinen og omkring midtercirklen, griner Bernburg, der dog hurtigt kan blive tændt som ”i de gamle dage”.

- Når jeg står på banen, så vil jeg vinde. Træning kan være sjov og ballade, men til kampen skal der vindes. Hvis det ikke kører, så får dommeren også en tur. Sådan er det, når vi kommer inden for kridtstregerne.

Pokalturneringen, 2. runde
Taarnby FF-FC Nordsjælland 1-4 (0-2)
Mål: 0-1: Godsway Donyoh (8), 0-2: 0-2: Adnan Mohammad (24), 0-3: Adnan Mohammad (73), 0-4: Divine Naah (90), 1-4: Martin Bernburg (92)
Advarsler: Benjmain Lund (90), FC Nordsjælland.
Tårnby FF: Nicolai Skovgaard - Casper Palm Jensen, Victor Carstensen (61: Rasmus Jensen), Nicklas Bang Clausen, Niclas Møller Nielsen (74: Michael Olsen) - Philip Tietze, Peter Blom Due Hjulmand, Martin Bernburg, Michael Larsen, Martin Ziebrandtsen - Patrick Knudsen (55; Mark Svendsen).
FC Nordsjælland: Indy Groothhuizen - Dominic Oduro (88: Ramón Rodrigues), Viktor Tranberg, Abdul Mumin, Benjamin Lund - Collins Tanor, Divine Naah, Mathias Rasmussen (63: Mathias Jensen) - Godsway Donyoh, Ernest Asante (90: Christian Køhler), Adnan Mohammad.
Tilskuere: 650