18. november 2018
TMS Ringsted sejrede fredag aften over Nordsjælland Håndbold i Hillerød.
gallery icon

Se billedserie

TMS Ringsted sejrede fredag aften over Nordsjælland Håndbold i Hillerød.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDER: TMS sejrede i Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDER: TMS sejrede i Nordsjælland
Opdateret 19. oktober 2018 kl. 20:39
Sport FAA - 19. oktober 2018 kl. 19:41
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev lige så intenst, som man på forhånd kunne have forestillet sig, da TMS Ringsted fredag aften slog Nordsjælland Håndbold med 29-28 i FrederiksborgCentret i Hillerød.

For det var kun et par fantastiske redninger i kampens døende sekunder, der holdt begge point i den midtsjællandske lejre.

Hjemmeholdets Kasper Kisum åbnede festen med to hurtige mål mod sit tidligere hold, men derfra gik kampen gæsternes vej. Især forsvaret fik lukket godt sammen og minimeret de huller, Nordsjælland var ude efter at udnytte, og da en undertalesperiode samtidig blev holdt på 1-1, kunne TMS Ringsted tage timeout efter godt 14 minutters spil foran med 6-4.

Da Lasse Sinding en håndfuld minutter senere så gjorde det til 9-6, var det Nordsjælland-træner Ian Marko Fog, der måtte lægge timeoutkortet for at få styr på tropperne.

Endnu en TMS-udvisning hjalp det hele lidt på vej for Nordsjælland, der fik scoret tre gange i træk. Det sidste fra LAsse Uth var i et tomt TMS-mål, og så stod det 9-9.

Mod slutningen af halvlegen var det så Nordsjællands Andreas Nielsens tur til at få to minutters hvil, og det udnyttede gæsterne til at komme foran 12-13, inden Mads Dudek lukkede halvlegen ved at afslutte et godt timet »vip« fra Michael Riis til pausestillingen 12-14.

TMS-keeper Frederik Andersson startede anden halvleg med at pille en friløber fra Nordsjællands Aku Kreutzmann, og så var tonen slået an til en start, som TMS Ringsted kunne være mest tilfreds med. Nordsjælland prøvede at sætte tempoet op i angrebsspillet, men det hjalp ikke det store, da forsvaret stadig var hullet som en si, og Mike Jensen fik ikke fat i det store inde i målet.

Mads Dudek gjorde det til 20-16 for gæsterne, der endnu en gang overlevede en undertalsperiode i fint stil efterfølgende og fik de to minutter til at slutte 1-1.

Men da Benjamin Pedersen røg ud efter 43 minutter og 42 sekunder, fik Nordsjælland brugt det til deres fordel og vandt perioden 2-0, inden Andreas Nielsen fik sledet sig fri og reduceret til stillingen 20-21 med 13 minutter igen.

Lige lidt hjalp det, da TMS igen fik hul igennem og bragte sig på 24-21, inden Benjamin Pedersen røg ud med sin tredje udvisning. Det forspring holdt helt indtil kampens sidste fire minutter, hvor gæsterne pludselig begyndte at smide bolden væk i overtal.

Det kostede en reducering til 26-28, og Johan Meklenborg scorede på straffe til 27-28 med 3:37 tilbage, og så kunne alt pludselig ske.

Kasper Kisum fik reduceret til 28-29 med 46 sekunder igen, og da TMS efterfølgende mistede bolden, havde Nordsjælland 20 sekunder at gøre godt med.

Både Kasper Kisum og Nicholas Lundbye kom til skud, men begge måtte se dagens TMS-mand i målet, Frederik Andersson, klare begge forsøg, inden sejrsjublen kunne bryde løs på TMS-bænken.