23. november 2017
Erhvervsfilialdirektør Jan Nielsen overrækker prisen som Årets sportstalent i Nordsjælland til Anna Emilie Møller, mens klubkammeraterne i Blovstrød Løverne ser til. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Erhvervsfilialdirektør Jan Nielsen overrækker prisen som Årets sportstalent i Nordsjælland til Anna Emilie Møller, mens klubkammeraterne i Blovstrød Løverne ser til. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anna Emilie Møller årets talent i Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anna Emilie Møller årets talent i Nordsjælland
Opdateret 23. januar 2017 kl. 06:28
Sport FAA - 21. januar 2017 kl. 06:03
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For 11. gang har Frederiksborg Amts Avis og pengeinstituttet Nordea uddelt prisen »Årets sportstalent i Nordsjælland«, og for første gang er det en atletikudøver, der modtager prisen.

Til gengæld var 19-årige Anna Emilie Møller fra Blovstrød Løverne også svær at komme udenom.

- Vi havde et rigtig stor og flot felt i år, men i sidste ende var vi ikke i tvivl om, at det var dig, der skulle have prisen, sagde Jan Nielsen fra Nordea i Hillerød, da prisen blev uddelt i Blovstrød Løvernes klubhus på Skovvang stadion.

Foruden æren medfølger 20.000 kroner.

Anna Emilie Møller er oprindeligt basketball-spiller i Værløse, men hun slog sig på løb, da hun vandt skole-DM efter at have tilmeldt sig for sjov. Siden er det bare gået slag i slag, og 2016 var et jubelår af rang.

Listen over meritter er alenlang. Hun er ny dansk mester på de relativ korte distancer 800 og 1500 meter. Hun blev nummer fem ved junior-VM i 3000 meter forhindringsløb som bedste europæer efter fire afrikanere. Hun kvalificerede sig til OL i Rio i 3000 meter forhindringsløb som den yngste danske atletikudøver siden 1912.

Hun blev nummer seks i det indledende heat ved OL ved at forbedre sin egen danske rekord på distancen for tredje gang.

Der ud over har Anna Emilie Møller også forbedret rekordtiden for det traditionsrige Eremitageløb, og hun sluttede året af med blive nummer to ved junior-EM i Cross på Sardinien.

- Det er ikke urealistisk at se hende i Diamond League allerede i år, siger hendes træner Per Lé Fèvre forventningsfuldt.

Ellers er det to store mesterskaber, der er årets højdepunkter for Anna Emilie Møller i 2017. Det bliver U23 EM i Bydgoszcz i Polen i juli og et par uger senere VM i London.

Modtagere af Nordea og Frederiksborg Amts Avis talentpris gennem tiderne:

2016: Anna Emilie Møller, atletik

2015: Jonas Røndbjerg, ishockey

2014: Casper Pedersen, cykling
2013: Nicole Broch Larsen, golf

2012: Mikkel Michelsen, speedway

2011: Nadia Offendal, håndbold
2010: Joachim B. Hansen, golf

2009: Nikolaj Markussen, håndbold

2008: Trine Schmidt, cykling
2007: Lotte Friis, svømning

2006: Nils-Henrik Stene & Henrik Stephansen, roning

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk