20. september 2018
FC Helsingørs Douglas Ferreira har ikke haft gode arbejdsbetingelser i de første fire kampe i 1. division, som han ikke har fået meget ud af. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

FC Helsingørs Douglas Ferreira har ikke haft gode arbejdsbetingelser i de første fire kampe i 1. division, som han ikke har fået meget ud af. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Angribere søges i Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Angribere søges i Helsingør
Sport FAA - 20. august 2018 kl. 11:47
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingør 0
Fredericia 1

Man har fornemmelsen af, at FC Helsingør kan spille fra nu og til juleaften uden at kunne score i ordinært angrebsspil. Og denne gang virkede »panikspillet« med at hive alle de store forsvarsspillere frem heller ikke, og derfor måtte Helsingør gå fra banen for første gang i denne sæson med et nederlag. De sidste to gange er Christian Lønstrups tropper reddet af forsvarsspiller Pascal Gregor, der har scoret i den sidste del af kampen.

arrow Læs også: Lønstrup: Ikke en god oplevelse

Heller ikke det lykkes denne søndag, hvor det ifølge midtbanespiller Christian TK Køhler var »alt«, der ikke lykkes.

- Jeg synes, vi spiller på deres præmisser, og det bliver lidt en lossekamp og duelpræget. Det løser de bedst. Så scorer de et dumt mål, hvor vi sagtens kunne have undgået det. Så vi får ikke spillet nok på vores præmisser, og vist det er vores hjemmebane. Det er det, jeg er mest skuffet over, uddyber Køhler.

Fredericia stod lavt på banen, og de var meget disciplinerede. Der var ikke meget plads mellem kæderne, og det var helt umulige arbejdsbetingelser for Douglas Ferreira, der lå alene på toppen i 1. halvleg med Patrick Olsen bag sig som en fremskudt midtbanespiller.

Helsingør havde flere forsøg, men holdet blev aldrig rigtig farligt. Det var FC Fredericia nu heller ikke i den første halve time, men så begyndte de at bide fra sig. Efter et par halve muligheder, så kom målet kort før pausen. Det var noget rodet spil i feltet, og bolden dumpede ned til Christian Sørensen, der fra meget tæt hold lagde bolden ind bag Mikkel Bruhn i Helsingør-målet.

Helsingør kom lidt bedre med i de sidste minutter af 1. halvleg, hvor især et frispark fra Køhler var tæt på at gå ind. Douglas Ferreira blev holdt i kort snor hele kampen, og selvom han også fysisk blev holdt nede flere gange, så fik han ikke hverken frispark eller straffespark. Sådan var det på hver sin side af pausen, hvor der var store protester fra Helsingørs side over, at Douglas blev holdt nede i feltet.

I 2. halvleg blev Mikkel Basse taget ud og erstattet af Nicolas Mortensen. Mikkel Basse har ikke været fast spiller det seneste halve års tid, men i dag fik han muligheden fra start.

- Det var for at stabilisere lidt centralt, for jeg vidste, at vi ville have bolden meget, siger Lønstrup om den disposition.

I 2. halvleg kom Fredericia bestemt ikke længere frem på banen, men satsede udelukkende på kontraangreb.

- Det er altid svært at spille mod et hold, der står lavt. Vi har faktisk trænet på det hele ugen, og følte egentlig, at vi vidste, hvordan de ville komme. De ville stå på omstillingerne og vente på vi laver fejl, siger Christian Køhler og fortsætter:

- Det er noget, vi skal blive bedre til, for det bliver ikke sidste gang, et hold i 1. division gør det her mod os, for de har respekt. Det er noget, vi skal kunne lirke op i fremtiden, og det var vi bare slet ikke gode nok til i dag.

Pascal Gregor fik faktisk en mulighed for at score for tredje kamp i træk, da alle de store spillere blev sendt i angreb de sidste 10 minutter. Med bare fire minutter igen dumpede en bold ned foran ham, men han hamrede bolden et godt stykke over mål.

FC Helsingør har ikke mange dage til at træne i at lirke modstandernes kompakte forsvar op. Allerede på onsdag skal holdet til Hvidovre.

- Vi skal bare have en sejr mod Hvidovre på onsdag, så er vi med igen, siger en fortrøstningsfuld Christian Køhler.

1. division
Helsingør-Fredericia 0-1 (0-1)

Mål: 0-1: Christian Sørensen (39)

Advarsler: Jacob Buus (42), Fredericia, Christian Ege Nielsen (70), Fredericia, Sebastian Buch (89), Fredericia.

Helsingør: Mikkel Bruhn - Martin Fisch (79: Daniel Jørgensen), Pascal Gregor, Andreas Holm Jensen, Frederik Bay - Anders Holst (58: Sebastian Elvang), Christian TK Køhler, Mikkel Basse (46: Nicolas Mortensen), Matheus Leiria - Patrick Olsen - Doglas Ferreira.

Fredericia: Alexander Nybo - Jacob Buus, Manjrekar James, Mads Eriksen, Nicolaj Ritter - Christian Sørensen (80: Niels Letort), Andreas Oggesen (86: Mathias »Malte« Johanssen), Christian Ege Nielsen, Victor Torp (67: Sebastian Buch) - Anders Holvad, Dennis Høegh.

Tilskuere: 1.024