17. november 2018
Søren Henriksen fortsætter i Superligaen.
Søren Henriksen fortsætter i Superligaen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anfører bliver i Superligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anfører bliver i Superligaen
Sport FAA - 19. juni 2018 kl. 17:58
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Helsingør mister anfører Søren Henriksen efter nedrykningen til 1. division. Tirsdag blev det officielt, at Søren Henriksen skifter til den nybagte Superligaklub, Vendsyssel FF, hvor han tidligere har spillet.

- Det er fedt. Jeg kender mange af dem, der er her, og glæder mig til at komme tilbage. Det gjorde de rigtig godt i sidste sæson, og er kommet i Superligaen og det glæder jeg mig til at være en del af. "På trods af, at jeg kun er 26 år, så kommer jeg med noget erfaring, og jeg håber, jeg kan få spillet en masse kampe og bidrage til, at vi får en masse gode resultater og forhåbentlig kommer til at blive oppe. Det er det, der er målet," siger Søren Henriksen til Vensyssels hjemmeside.

Søren Henriksen er oprindelig fra Farum og skolet af FC Nordsjælland. Her nåede han dog ikke at etablere sig og skiftede siden til HB Køge og Vendsyssel. Han har spillet 50 kampe for nordjyderne, inden han for et års tid siden skiftede til FC Helsingør.

- Med tilgangen af Søren Henriksen får vi endnu en spiller til bagkæden med erfaring fra Superligaen. Hertil kommer at Søren har optrådt som anfører for sit hold - og kommer tilbage til Vendsyssel FF som en bedre spiller efter 35 kampe for FC Helsingør, siger cheftræner Jens Berthel Askou til vendsysselff.dk.