16. oktober 2018
Søren Freund (i midten) på vej gennem Fremad Valbys forsvar. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Søren Freund (i midten) på vej gennem Fremad Valbys forsvar. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerød holdt hovedet koldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerød holdt hovedet koldt
Sport FAA - 22. september 2018 kl. 19:09
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da det blev 3-0 kort inde i 2. halvleg til Allerød FK, lignede det, at kampen i Danmarksserien var afgjort. Fremad Valby ville det dog anderledes, og to mål inden for et par minutter bragte spændingen tilbage i kampen, men Allerød red stormen af og scorede endda til slutresultatet 4-2 i femte overtidsminut.

Kontramaskinen fungerede igen for Allerød på hjemmebane, og det kan hjemmeholdet især takke Bastian Kruse for. Han er god at spille bolden frem til, og han kan både holde på bolden, han kan selv arbejde videre med den, og så er han hurtig.

Kampen skiftede lige så hurtigt som vejret, der gik fra solskin til storm og regn. Allerød var i kontrol i den første del af kampen, men det skiftede med de to hurtige mål til Fremad Valby, hvor der stadig var en god halv time tilbage af kampen.

Udeholdet pressede voldsomt på i lange perioder, og til allersidst blev deres målmand Mads Tranberg også taget med frem. Dommeren lagde fem minutter til opgøret, og da der var 30 sekunder tilbage af de overtidsminutter, drev Søren Freund bolden frem af banen. Fra bænken var ordren klar: »Løb ned mod hjørneflaget«, blev der råbt, men Søren Freund ville det anderledes. Han gik mod mål, og han var ved at blive væltet i flere omgange, men Søren Freund fik ekspederet bolden indover, hvor Peter Ahrensberg stod helt fri, og han sendte bolden i mål til 4-1.

Det skabte noget tumult midt på banen, hvor to spillere var helt oppe i hovederne på hinanden, og der blev efterfølgende stanget et par gule kort ud.

Efter næsten otte minutters overtid blevd er endelig fløftet af, og Allerød kunne snuppe anden sejr i træk på hjemmebane. Holdet har nu vundet tre ud af deres seneste fire kampe.

Danmarksserien
Allerød-Fremad Valby 4-2 (2-0)

Mål: 1-0: Søren Freund (9), 2-0: Bertram Gjelfort (45), 3-0: Bastian Kruse (51), 3-1: Tobias Bredahl Jensen (56), 3-2: Mads Peder Birkedal Thomsen (58), 4-2: Peter Ahrensberg (90)