24. marts 2019
Herlevs Matin Al-Atlassi udfordrer Alexander Frost-Rasmussen. Han får også afsluttet, men Magnus Høgh Petersen redder med en fodparade.  Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Herlevs Matin Al-Atlassi udfordrer Alexander Frost-Rasmussen. Han får også afsluttet, men Magnus Høgh Petersen redder med en fodparade. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afstand øget mellem top og bund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afstand øget mellem top og bund
Sport FAA - 26. oktober 2018 kl. 21:27
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarksseriens pulje 1 er knækket over på midten. Herlev IF hører til topgruppen, der forsøger at holde trit med Avedøre på førstepladsen, mens Birkerød kæmper i nederste halvdel for at undgå nedrykning, og det billede blev der ikke lavet om på, da de to mandskaber mødtes fredag aften på kunstgræsset i Herlev.

Hjemmeholdet Herlev vandt en sikker 4-2-sejr og afstanden mellem top og bund blev større.

Det gik galt for Birkerød allerede i kampens start. På et indlæg fra Benjamin Vielsted kunne Oliver Carrara heade Herlev i front efter fire minutters spil.

Angrebene bølgede frem mod Birkerøds mål, og efter 20 minutter kunne målmand Magnus Høgh Petersen kun parere et hårdt forsøg fra Julius Lip, og så kunne Oliver Carrara fra tæt hold øge til 2-0 på riposten.

Inden pausen mente Birkerød sig snydt for et straffespark. Herlevs Nuri Mustafi mistede bolden, og det lignede et frispark i feltet, da han ville stoppe Birkerøds Troels Cilius Nielsen, men til udeholdets tilskueres utilfredshed var dommerens fløjte tavs.

Birkerød fik dog kortvarigt skabt spænding om resultatet i starten af 2. halvleg, da Morten Rønne fik drejet sig rundt og sendt bolden ud i det lange hjørne.

Det holdt dog ikke længe. På et hårdt indlæg headede Julius Lip bolden ud i det lange hjørne, og der var optræk til en afklapsning, da Herlev også øgede til 4-1 i en omstilling efter et Birkerød-boldtab.

Men i kampens slutning fik Simon Vollesen med et godt skud via den ene opstander reduceret til 4-2, så nederlag ikke så slemt ud.