18. oktober 2018
Her får Rungsted pucken ind i Rødovre-målet, men det skete ikke nok gange til, at Rungsted kunne hente sejren i rivalopgøret. Foto: Niels Hougaard/Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Her får Rungsted pucken ind i Rødovre-målet, men det skete ikke nok gange til, at Rungsted kunne hente sejren i rivalopgøret. Foto: Niels Hougaard/Scanpix
Foto: NIELS HOUGAARD/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ærkerivalerne snuppede sejren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ærkerivalerne snuppede sejren
Sport FAA - 12. januar 2018 kl. 22:29
Af Niels Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

1.152 tilskuere havde fundet vej til skøjtehallen i Hørsholm til mødet mellem ærkerivalerne, og det virkede som om den atmosfære, der blev skabt af de mange tilskuere fik spillerne til at yde noget ekstra.

Så opgøret bød på en masse god ishockey, hvor der af og til gik så hurtigt, at diverse spillesystemerne blev flået fra hinanden, fordi de blev slået kontra i løbet af et splitsekund.

Det er ikke mindst tilskuere på ståpladserne, der bidrager til at sætte fut i fejemøget, og et gjorde de på flotteste vis. Selv om de af og til var meget tavse, fordi spændingen var så intens. Og det var ikke helt efter planen, at Rødovre skulle tage hjem med alle pointene

Godt nok blev Rungsted en sikker vinde af skudstatistikken ,men den kan jo ikke bruges til så meget, når modstanderne får meget ud af deres afslutninger.

Rødovre åbnede kampen, så man nærmest skulle tro, at de var på hjemmebane. Der blev lagt et gevaldigt tryk på det offensive spil, og Rungsted havde travlt med at forsvare sig.

Situationen blev ikke just bedre af, at Brendon Nash lynhurtigt løb ind i to udvisninger, så Rungsted havde svært ved at få etableret nogle angreb.

Men da værterne så småt havde fået fodfæste kom føringsmålet til 1-0.

Det gik tjept med at få pucken op mod Rødovres mål, og gæsternes forsvar var ikke lige kommet på plads, så Kasper Groselj i Rødovres mål fik for lidt støtte.

Rungsted var kommet i gang og havde adskillige stor chancer, men Kasper Groselj klarede godt for sig, og så var Rungsteds forwards for ineffektive, når de helt store chancer kom.

Da Rødovre kom på 1-1 lignede det en situation, hvor forbrydelse betaler sig. En Rødovrepsiller kurede noget unødvendigt ind i Kevin Lindskoug i Rungsteds mål. Målmændene er jo i den grad fredede i ishockey, så der opstod tumult. Rungsteds Gustav Green mente, at det skulle han nok klare. Det gav to miuntters udvisning for roughning, og så kunne Jannik Karvinen med et fladt skud sende pucken i kassen til 2-1.

Kevin Lindskoug så ikke så fiks ud i den situation, hvor staven burde have været der hvor pucken kom.

Rungsteds mål til 2-1 var i den muntre afdeling. Rødovres forsvar var som sunket gennem isen, da Morten Green og Jake Hansen fik plads til at holde legestue med et par førstegangsafleveringer, så Kasper Groselj var fintet helt væk, før Morten Green kunne lægge pucken i mål.

Rødovre kom stærkt tilbage og fik udlignet, og et godt stykke inde i 3. periode var det pludselig gæsterne, der førte via Matthias Asperups mål, men Morten Jensen fik udlignet. Igen var Jake Hansen involveret i scoringen - denne gang med endnu en assist.

Men få minutter før slutfløjtet fik Rødovre udbytte af sin fight, da Rasmus Birk Heine fik scoret til 3-4. Metalligaen

Rungsted-Rødovre 3-4
(1-0, 1-2,1-2)

Mål: 1-0: Jake Hansen (7.14), 1-1: Jannik Karvinen (30.05), 2-1: Morten Green (32.12), 2-2: Morten Andreasen (37.15), 2-3: Mathias Asperup (47.40), 3-3: Morten Jensen (49.36), 3-4: Rasmus Birk Heine (56.46)

Udvisninger: Rungsted: 4x2, Rødovre 3x2.

Tilskuere: 1.152