17. oktober 2019
Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2. division nærmer sig for Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2. division nærmer sig for Helsingør
Opdateret 19. maj 2019 kl. 18:18
Sport Frederiksborg Amts Avis - 19. maj 2019 kl. 17:13
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På trods af en vanvittig slutspurt i Nykøbing, hvor Helsingør scorede to mål i overtiden og fik 3-3, så kom 2. division et skridt nærmere.

For Roskilde tog samtidig en sejr over Fredericia, og dermed rykkede de afgørede væk fra FC Helsingør.

Det eneste halmstrå, som FC Helsingør klynger sig til nu, er at Hvidovre samtidig tabte, og dermed kan Hvidovre reelt hentes i den sidste kamp. Det kræver dog en Helsingør-sejr, som publikummet i Helsingør ikke er forvænt med. Vi skal helt tilbage til 31. marts, siden FC Helsingør hentede den seneste sejr.

Når det er sagt, så spillede Helsingør en god kamp på Falster. Helsingør var det bedste hold, og var klart det mest målsøgende og offensive hold.

Det var tydeligt, at Nykøbing ikke ville det helt store åbent spil, men vente med at bruge kræfter ved kontraangreb og dødbolde.

Helsingør begyndte kampen offensivt. Inden for det første kvarter var både Frederik Bay og Patrick Olsen løbet ind i en offside. Matheus Leiria og Daniel Jørgensen havde samtidig haft et par chancer, som der skal scores på.

Det er Helsingørs sæson i en nøddeskal at spille fornuftigt, men ikke at formå at putte bolden i kassen.

Nykøbing FC slog til på et hjørnespark midt i 2. halvleg, hvor Mathias Kristensen nåede højest. Mikkel Bruhn appellerede kraftigt for frispark - så kraftigt, at han samtidig fik en advarsel.

En af kampens store spillere - FC Helsingørs amerikaner Collen Warner - bragte balance i regnskabet 10 minutter senere, efter at Helsingør igen havde fundet taktstokken frem.

I 2. halvleg fortsatte billedet med, at Helsingør var det målsøgende hold, og de havde bolden meget, mens Nykøbing ventede på at slå til på et kontraangreb. Det gjorde de med små 20 minutter igen, hvor Lars Pleidrup i stedet for at lægge bolden indover lagde bolden ind bag Mikkel Bruhn, der var gået for langt ud for at dække op.

Da Emil Holten i sidste minut gjorde det til 3-1 til hjemmeholdet så alt sort ud for FC Helsingør. De har haft svært ved at score i hele sæsonen, og hvordan skulle de hive to op af hatten i overtiden.

Men så trådte Douglas Ferreira til. Han har i flere kampe lignet en, der ikke gad at spille, men nu slog han til.

Lige før uret rundede 93 minutter satte han en inderside på til reducering, og da der var spillet lige over 94 minutter satte han et fantastisk flot hovedstød over Nykøbings målmand Sebastian Dahlmann Olsen. Der blev helt stille på stadion - bortset fra de 50 medrejsende fans fra FC Helsingør, der slet ikke kunne tro, at holdet var sekunder fra at rykke ned, og nu stadig har en omend spinkel mulighed for at blive oppe.

I den sidste kamp skal Hvidovre til Fredericia, som Roskilde vandt over, mens Helsingør skal spille sidste kamp på det gamle stadion i Helsingør mod Lyngby. Der er lagt an til en gyserafslutning ud over det sædvanlige.