18. november 2017
Dennis Jensen (th.) og Tomas Laursen skiftter bogstaver om halsen efter nytår. Jensen får A, Laursen får B. Foto: Anders Kamper
Dennis Jensen (th.) og Tomas Laursen skiftter bogstaver om halsen efter nytår. Jensen får A, Laursen får B. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trænerskift hos TMS-kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trænerskift hos TMS-kvinder
Sport DB - 08. november 2017 kl. 13:24
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter flere sæsoner i spidsen for TMS Ringsteds kvinder træder cheftræner Tomas Laursen et skridt ned af stigen, når han 1. januar får titel af assistenttræner, mens den hidtidige af slagsen, Dennis Jensen, bliver forfremmet til cheftræner.

Et udramatisk skifte, der er fremprovokeret af Tomas Laursens travlhed i hans civile arbejde, og den manglende dramatik understreges yderligere af, at de bliver sammen som par frem til sommeren 2020. På linje med en række andre TMS-trænere.

For Dennis Jensen er det den hidtidige kulmination på en trænerkarriere, der startede i Suså, fortsatte som ungdomstræner i TMS, inden han for halvandet år siden blev assistenttræner og cheftræner-lærling under mere rutinerede Laursens vinger.

- Det er klart en drøm, der bliver opfyldt - den har jeg gået med i flere år i TMS. Jeg tager det som et skulderklap og en tillidserklæring, men det er også et naturligt skifte, når jeg har været assistent i to år. Det er nu, der skal et lag mere på, og jeg er stolt og glæder mig over at få chancen, siger Dennis Jensen.

Han har haft ret meget ansvar i samarbejdet med Laursen, og nu får han det hele, men nu med Laursen i en mere tilbagetrukket rolle.

- Jeg har stået på egne ben på ungdomsniveau, nu har jeg været i lære, og dybest set har jeg ikke været en typisk assistent med det ansvar, Tomas har givet mig. Derfor er udviklingen gået hurtigere. Tidspunktet føles rigtigt nu, og så passer det med Tomas ønske om at trække sig mere tilbage. Jeg er glad for, at Tomas bliver, for han kender klubben og de andre hold i række bedre end jeg gør, siger TMS Ringsteds nye cheftræner fra 1. januar.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk