21. september 2019
Julie Loop  og Martin Holmgaard (tv.) stopper, når sæsonen gør det. Foto: Anders Kamper
Julie Loop og Martin Holmgaard (tv.) stopper, når sæsonen gør det. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trænerpar stopper i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trænerpar stopper i Køge
Sport DAGBLADET - 21. februar 2019 kl. 11:53
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Godt en halvsæson i spidsen for Køge Håndbolds herrer bliver det til for trænerparret Julie Loop og Martin Holmgaard Pedersen.

Efter den igangværende takker de af, og det bliver altså ved at tage turen tilbage til den 2. division, Køge vandt så suverænt sidste sæson, men nu skal spille i igen.

Det var derfra, den daværende sportschef Robert Gertsen førte holdet op, og det var også planen, at han skulle have været træner for holdet hele denne sæson i 1. division, hvor holdet skulle have bidt sig fast. Så vidt nåede det ikke.

Sidste sæson stoppede Mark Jensen som assistenttræner, og kort efter blev Julie Loop så præsenteret som hans afløser.

Midt på efteråret kom så meddelelsen om, at Robert Gertsen også ville stoppe, da han havde fået arbejde som agent hos People in Sport. Gertsen stoppede i december, hvor Julie Loop så fik Martin Holmgaard Pedersen som assistent.

Deres arbejde var at prøve at redde Køge fri af nedrykningen. Det er ikke lykkedes, og når de sidste syv kampe er spillet, er det slut. Både med herreholdet og i Køge Håndbold som helhed for trænerparret.

- Det har en rigtig spændende og udfordrende tid i Køge Håndbold, som jeg på ingen måde ville have været foruden, men nu søger jeg nye udfordringer, siger Julie Loop, der er fra Nordsjælland, men kom til Køge fra efterskolen i Oure. Her var hun bredt anerkendt som en ypperlig talentmager med mange nuværende topspillere, som hun har været med til at forme.

Da hun kom til Køge var det dog uden ret meget trænererfaring udover et Fynsseriehold.

Har du været overmatchet i Køge?

- Nej, det føler jeg ikke. Det er altid en udfordring at være træner for et hold i 1. division - uanset hvem man er. Så selvfølgelig er det noget, som kræver meget energi. Det kan man ikke komme udenom, siger Julie Loop, der ikke er blevet mere skræmt over herrehåndbolden end, at hun fortsætter med den på seniorniveau.

I Køge Håndbold skal man nu finde hendes afløser, og det arbejde er en god kender af dansk og sjællandsk håndbold sat i spidsen for. Den tidligere sportschef i HØJ og senest i FIF, Søren Mogensen, er blevet tilknyttet klubben som sportslig ansvarlig. Mogensen besøgte Køge Håndbold i efteråret, og siden har parterne arbejdet sig tættere på hinanden, og siden starten af februar har Mogensen haft rollen.

- Jeg er godt i gang og er ved at kigge rundt, og selv om vi er lidt sent ude, så burde det være muligt at finde en ny og god træner til holdet, siger Søren Mogensen fuld af fortrøstning.

Samtidig er han ved at danne sig et overblik over, hvordan næste sæsons trup kommer til at se ud. Nogen stopper, andre bliver, og hvad skal der så ske?

- Vi er enige om, at vi skal arbejde mere langsigtet. Nu har Køge været oppe, nede, oppe og nu nede igen, så der skal bygges op på en anden måde. Det er ikke et projekt, for de har jo altid en slutdato. Vi skal arbejde længere frem og sammensætte et hold af nogle rutinerede spillere og nogle unge, der kan og vil. Så må det tage noget tid, så alle dele af klubben er med, og så må vi se, hvornår det er muligt at komme op igen. Det kommer der ingen dato eller årstal på, siger Søren Mogensen.