17. november 2018
Tommy Olsen til sin første træning i Køge Nord FC. Tirsdag havde han den sidste. Foto: Jeppe Lodberg
Tommy Olsen til sin første træning i Køge Nord FC. Tirsdag havde han den sidste. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tommy Olsen stoppet i Køge Nord FC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tommy Olsen stoppet i Køge Nord FC
Opdateret 02. juni 2018 kl. 18:52
Sport DB - 02. juni 2018 kl. 17:55
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Kemien passede ikke, konkluderer Andreas Bo.

- For at sige det lige ud - vi kunne ikke sammen, replicerer Tommy Olsen.

D'herrer elitechef og cheftræner er med andre ord temmelig enige om, at de er uenige om så tilpas mange ting i fodboldlivet, at sidstnævnte nu er forhenværende.

Tommy Olsen, der kom til Køge Nord FC i vinterpausen fra Taastrup FC, valgte efter et møde tirsdag med klubbens ansigt udadtil øjeblikkeligt at stoppe som cheftræner i sjællandsserieklubben - og ikke, når sæsonen er spillet færdigt, sådan som mødets andet resultat kunne være blevet.

- Det er den slags, der sker en gang i mellem. Og når man har en klub, hvor én mand har så meget at skulle have sagt, som det er tilfældet med Andreas Bo, så er det klart, at er to så profilerede figurer som ejer eller elitechef eller hvad man kalder ham og så træneren ikke på bølgelængde, så er det træneren, der ryger. Jeg har min integritet som træner, og derfor sagde jeg farvel med det samme, siger Tommy Olsen og glæder sig over, at »holdet har spillet rigtigt godt i et stykke tid, og at alle spillerne pånær tre-fire stykker har skrevet søde ting«.

- Jeg fortryder ikke det halve år og håber alt det bedste Jeg håber inderligt, at holdet rykker op, for vi... øh de ... er i mine øjne det bedste hold. Men det har ikke altid været nemt med alle de kasketter, siger Tommy Olsen

- Vi har en filosofi i klubben om at vægte det sociale rigtigt højt, og der er vi gået lidt skævt af hinanden. Vi startede lidt af en revolution i sommers (sidste år, red) om, hvad der er sjovt ved fodbold. Det er ikke altid vigtigt at vinde - det vil vi selvfølgelig rigtigt gerne, men vi skal være sammen om sejre og nederlag. Det er den ånd, vi gerne vil opbygge.

- Sjællandsserien er stadig fodbold på et plan, hvor man kan snakke sammen om tingene. Vi leder populært sagt efter en moderne virksomhedsledelse, og det skal være lysten, der driver værket. Hvis der er for mange forskelligheder, så må vi tage konsekvensen, siger Andreas Bo og er helt på det rene med, at »på kort sigt kan det være forkert, at sige farvel til Tommy nu - men på lang sigt er jeg sikker på, at det er det rigtige«.

- Men vi gambler da lidt med muligheden for at rykke op. Sportsligt har det jo været rigtigt godt med Tommy - det er mere på det mentale plan, at vi er for forskellige.

Lyder det fra Køge Nord FCs elitechef, der allerede har fundet afløseren fra næste sæson. Det har han gjort lige ovre på den anden side af Ølbycenteret, idet Carsten »Casser« Jensen skifter Køge Boldklub ud med Køge Nord FC.

- Casser passer bare bedre ind. Det er jeg sikker på - det ved jeg, siger Andreas Bo om den nuværende nabotræner fra samme sjællandsserie.

- Et godt sted for mig. En god udfordring i min videre trænerkarriere at blive træner for et førstehold, siger Carsten Jensen i bogstaveligste forstand på vej ind over dørtrinnet til 50 års fødselsdag hos ham, der i det hele taget satte trænerrokeringerne i gang i den tidligere Rishøj Boldklub, superligaassistent i Randers FC aka Morten Eskesen.