26. juni 2019
Tommy Moberg har snart løbet over de sidste forhindringer med crosscyklen i hånden. Foto: Flying Monkeez
Tommy Moberg har snart løbet over de sidste forhindringer med crosscyklen i hånden. Foto: Flying Monkeez
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tommy Mobergs sidste muddertramp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tommy Mobergs sidste muddertramp
Opdateret 01. februar 2019 kl. 17:32
Sport DB - 01. februar 2019 kl. 17:29
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han er fra Hillerød og bor der stadig, men rent holdmæssigt har dansk crosscyklings »grand old man« - Tommy Moberg« - i de sidste fem år kørt for Sydkysten Cycling.

- Eller guldkysten, som vi kalder det, siger han med et stort grin.

Han er, og har altid været, mere end godt tilfreds med at køre for det Solrød-baserede hold, men nu lakker det hele mod enden. Altså ikke bare med at køre for Sydkysten - men med elitecykling i det hele taget.

Efter en mere end 20 år lang karriere på topplan - hvis vi tager juniorårene med - stiller den 37-årige Tommy Moberg crosscyklen i skuret, når denne weekend er overstået. Hér køres der nemlig VM i cykelcross, som der i øvrigt altid gør hér omkring 1. februar.

Men denne gang er VM-løbet noget specielt: Det foregår nemlig på dansk grund - nærmere betegnet i den nordfynske havneby Bogense. Verdensmesterskaberne har ikke været i Danmark siden 1998, hvor det blev holdt i Middelfart, og hér var Moberg faktisk meget tæt på at komme med, fortæller han og lader minderne vandre.

- Sagen var dén, at jeg ganske enkelt ikke havde en crosscykel på det tidspunkt - og så kom jeg ikke med, griner den altid joviale Moberg, som altså lige præcis missede chancen for som juniorrytter at få et hjemmebane-VM dengang.

21 år senere har han nu fået muligheden igen. Ja, faktisk havde han i første omgang netop iKKE fået muligheden, da crosslandstræner Kim Petersen udtog VM-landsholdet for et par uger siden.

- Da han i første omgang ringede til mig og sagde, jeg ikke var blevet udtaget, der blev jeg godt nok bitter! Jeg brokkede mig da en smule over det - men så ringede han dagen efter og sagde at han havde tænkt over det, og at jeg var udtaget alligevel.

Det er mildt sagt ikke første gang, at den sjællandske veteran deltager i et VM i cykelcross. Faktisk er det - efter hans egen hovedregning - netop 10. gang i år, at han deltager ved verdensmesterskaberne, og på dén måde er det vel nærmest i sig selv et passende tidspunkt at sige stop på.

Efterhånden er det ved at være utrolig mange år siden, at den rutinerede ræv sidst har været nervøs inden et stort cykelløb, forklarer han, men denne gang er der sket noget med ham.

- Jeg må faktisk indrømme, at jeg har sommerfugle i maven denne gang, og det er sgu lidt underligt. Jeg kan knapt nok huske, hvornår jeg sidst havde det sådan. Men man bliver vel nok lidt sentimental nu hvor det er mit allersidste løb. Jeg tror måske godt, jeg kunne finde på at knibe en lille tåre, når det hele er slut, indrømmer Tommy Moberg.

Spørgsmål: Du har haft en over to årtier lang karriere. Hvad er i kort form din bedste anekdote?

- Hmm... det må nok være tiden op til og under VM tilbage i 2003 i Italien. Hér havde jeg kort forinden til DM brækket min hånd undervejs i løbet - hvilket er ret paradoksalt, for det løb endte med at blive min eneste sejr ved elite-DM i cross, indleder Moberg - som i øvrigt derudover har et hav af anden- og tredjepladser ved DM.

Han fortsætter.
- VM var så allerede tre uger efter, men jeg ville køre, for jeg var i kanonform. Så det endte med, at jeg fik lavet en speciallavet gips på hånden, som passede præcis til mit cykelstyr. Og den eneste måde lægerne kunne lave en sådan gips på, var ved at jeg tog min crosscykel med ind på operationsstuen. Det var sgu noget af et show, genfortæller Moberg.

Til selve VM gik det således:
- Jeg kunne ikke skifte gear med højre hånd, så der skulle jeg tage venstrehånden over i den side for at gøre dét. Det var i sig selv et handicap. Nå, men jeg havde skide gode ben og kom afsted i en fronttrio med en hollænder og en belgier - men så styrtede jeg på en nedkørsel, fordi jeg ikke kunne bremse ordentligt med kun én hånd. Det var pisse ærgerligt, for jeg ville have kørt på VM-podiet dén dag. I stedet blev jeg nummer 14, fortæller crossveteranen.

Og sådan kunne han blive ved - for anekdoterne sidder løst i ærmet hos den 37-årige humørbombe.

Men på søndag er det slut. I hvert fald med sport på eliteniveau.

- Men mon dog ikke jeg hiver cyklen frem og kører et motionsløb en gang i mellem. Det kunne jeg forestille mig, konkluderer han.