20. november 2019
Kenneth Ofori i kant.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Kenneth Ofori i kant. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taastrup vil gribe chancen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taastrup vil gribe chancen
Sport DAGBLADET - 21. juni 2019 kl. 18:59
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Humøret er højt i Taastrup FC, der regner med at få den ekstra chance for overlevelse i danmarksserien, som Odsherred har foræret, hvis »bare« Skovshoved ikke ryger ud af 2. division.

- Kunne Skovshoved da ikke bare have slået Slagelse i mandags ?... det er jo ikke til at holde ud, at vi skal vente til lørdag eftermiddag med at få at vide, om vi skal spille den kamp søndag eller ej.

Siger Taastrup FC-træner Michael Skjold Hansen ved torsdagens træning henvisende til den ekstra kvalifikationskamp om en plads i næste sæsons danmarksserie. En plads, der er blevet ledig, da Odsherred har søgt om og fået bevilget lov at trække sig, da klubben vil satse helt på egne talenter og mister noget nær hele holdet inklusiv træner Erdogan Aslan (til Ishøj).

Dermed skal der kun findes ét nedrykkerhold fra de to østlige danmarksserier - hvis altså samtlige fire nedrykkere fra 2. division er vest-hold, sådan som det set ud til at blive gennem hele foråret.

Så søndag klokken 14 på neutral bane i Glostrup Idrætspark mødes Taastrup FC og Kastrup bk i en knald eller fald-kamp - med forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, hvis det skulle blive nødvendigt. Hvis altså »lige« Skovshoved ikke bliver overhalet af tre hold i sidste spillerunde og ender med sorteper.

- Jeg håber på, at Hillerød, der ikke har noget at spille for, er gået på ferie, så Skovshoved vinder deroppe. Men ellers er det stadig lidt som lotto bare med omvendt fortegn - det er mange resultater, der skal falde ud på den forkerte måde for, at vi ikke får den kamp mod Kastrup, funderer Michael Skjold og er også optimistisk med hensyn til det mulige opgør mod Kastrup:

- De slog os 2-1 i en træningskamp i vinters, men vi er blevet markant bedre siden, siger han og bakkes op af sin målmand, Oliver Lip:

Vi er ekstremt glade allesammen og nok at få den ekstra chance for at overleve. Det er danmarksserien, vi gerne vil ligge i, og jeg føler også, at vi har holdet til det.

- Efter at vi egentlig var rykket ned, har spillet rigtigt godt - og spillet meget frit, og det skal vi tage med os ind til kampen mod Kastrup, siger Oliver Lip og kan jo bare henvise til tabellerne for at bevise sin påstand.

Forårets første seks kampe blev alle tabt, og i de sidste syv blev der hentet 14 point. Kastrup har bare fire forårs-point.

Her billeder fra torsdagens træning. Foto: Jeppe Lodberg