19. november 2018
Morten Nyberg var tilbage på sin gamle hjemmebane i Ribe og missede TMS Ringsteds sidste mulighed for at få point med hjem. Foto: Jeppe Lodberg
Morten Nyberg var tilbage på sin gamle hjemmebane i Ribe og missede TMS Ringsteds sidste mulighed for at få point med hjem. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS tabte med mindste margin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS tabte med mindste margin
Sport DB - 09. november 2018 kl. 20:37
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foran det meste af kampen, men ikke til sidst. Det var fredag aften for TMS Ringsteds mænd, hvor der var spænding helt til sidste sekund. Sådan da, for hjemmeholdet havde bolden i de sidste 27 sekunder foran 26-25 på tavlen, og i netop sidste sekund gjorde Runar Karason det til slutfacit 27-25.

Der stod 25-25, da kampen gik ind sit sidste minut, og Kasper Kvist brød så igennem i venstre side på rå vilje til 26-25. Kvist blev liggende nogen tid i feltet, så TMS kunne - fem mod fem, da begge var ramt af udvisning - få taktikken på plads.

Desværre var det Nicolaj Nørager, der sad ude for gæsterne - og så mente Morten Nyberg, at han ville være bedste bud på en afslutning. Chancen var der, men veterankeeper Søren Haagen satte sig på halen og greb ham ud, og så fik gæsterne ikke andet end lange næser med hjem.

De havde fortjent bedre, men det kan de ikke bruge til noget.

Ribe/Esbjergs hjemmehold kom så klart bedst fra start med tidlig 4-1 føring, men i et forsvarsraseri med skiftende opstillinger lige fra den flade 6:0 til 4:2'eren via 3:2:1 fik gæsterne fat og værterne forivrede sig med tekniske fejl, som de grønblusede straffede.

Så efter ni minutter hed den TMS-føring på 5-4, og føringen holdt frem til 10-10 med syv minutter til pause.

Nicolai Nørager var en enmandshær angrebsmæssigt hvad enten han passede palymakerpladsen eller nappede en tur på højre back, hvor Morten Nyberg nok havde rejst sig fra sengen, men havde en dag på det jævne på den gamle hjemmebane.

Og takket være det bundsolide forsvar - bag hvilket der ikke var voldsomt mange redninger - kunne TMS gå til pause foran med 14-12.

Føringen blev udbygget til 16-13, men med 13 minutter tilbage var det Ribe/Esbjerg, der var kommet på 1918, og værterne nåede også op på 21-19 inden den hæsblæsende afslutning.