16. juli 2019
Andreas Magaard (i grønt) hér i kamp med Roskildes Rune Hedevang. Foto: Peter Andersen
Andreas Magaard (i grønt) hér i kamp med Roskildes Rune Hedevang. Foto: Peter Andersen
Foto: p
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS-spiller udtaget til U21-VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS-spiller udtaget til U21-VM
Opdateret 08. juli 2019 kl. 23:11
Sport DB - 08. juli 2019 kl. 23:09
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 20-årige Andreas Magaard var i den forgangne sæson én af de alleryngste spillere på TMS Ringsteds ligahold - og også i den kommende sæson i 1. division vil han være én af de helt unge på holdet.

På det danske U21-landshold i håndbold er Magaard imidlertid samme alder som alle andre, og i U21-klassen er han at regne som én af de absolut bedste stregspillere herhjemme. Det ved også om nogen landstræner Stefan Madsen, og han har da også udtaget den store TMS-streg til U21-VM i Spanien.

Slutrunden bliver spillet fra den 16. til 28. juli, og Andreas Magaard er både stolt over og glad for udtagelsen. En udtagelse, han havde »en god fornemmelse omkring, men som ikke bare var givet på forhånd«, som han formulerer det.

- Det er kæmpe stort. Ja, det bliver vel egentlig ikke større end et U21-VM, når vi snakker al ungdomshåndbold, funderer stregspilleren, som i en del år netop har været inde omkring de forskellige ungdomslandshold - uden dog at være en sikker fast mand.

- Jeg har været lidt on/off på landsholdet de sidste par år, men jeg var for eksempel også med U19-VM i 2017, og det husker jeg bestemt også som en stor oplevelse. Det hér bliver så måske bare lige et yderligere skridt op, tilføjer han.

Ved sidste års U20-EM skuffede Danmark fælt og blev kun nummer 12. Og da det kun er VM-billet til de 11 bedste fra EM, var Danmark i udgangspunkt slet ikke kvalificeret til det omtalte U21-VM i Spanien i næste uge. Men i foråret fik Danmark til delt et wildcard til slutrunden.

Noget som vakte stor begejstring i den danske lejr, men også noget, som har gjort, at holdet selvsagt er useedet ved VM. Derfor er de rød-hvide da også havnet i en yderst svær pulje. Selskabet hedder: Tyskland, Island, Norge, Chile og Argentina, og dén nød bliver ikke ubetinget nem at knække, mener Magaard.

- Jeg vil sige det på den måde, at vi er forsigtige optimister omkring gruppespillet. Altså vi SKAL gå videre, for det gør de fire bedste ud af de seks hold. Til gengæld skal det meget nødigt være som firer i puljen, for så kommer vi i 1/8-finalen op mod en modstander, som har vundet sin pulje, og det bliver nok for stor en mundfuld.

Læs mere i DAGBLADET tirsdag.