21. marts 2019
Sebastian Thor og TMS-holdet skal vinde kampe her sidst på sæsonen for at sikre sig en ny af slagsen i Ligaen efter sommerferien. Foto: Anders Kamper
Sebastian Thor og TMS-holdet skal vinde kampe her sidst på sæsonen for at sikre sig en ny af slagsen i Ligaen efter sommerferien. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS-mænd under stort pres i bunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS-mænd under stort pres i bunden
Sport DB - 18. februar 2019 kl. 22:36
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en placering som sidst i Ligaen og med fire kampe tilbage at spille i denne sæson er nerverne på højkant i denne tid i TMS Ringsted.

Hvor det på et tidspunkt så lidt lyst ud for holdet omkring at redde sig fri af den direkte nedrykning, så begynder skyerne så småt at trække sig sammen over klubben nu.

Sagen er den, at TMS altså ligger sidst i rækken, og mandag aften blev der et hold færre at kæmpe med om den plads, da Nordsjælland ude besejrede Skanderborg efter en fin afslutning på kampen.

Indtil for nylig var Nordsjælland ellers et af de hold, TMS mente at skulle kæmpe med om at undgå sidstepladsen sammen med Lemvig og Mors-Thy. Nu er Nordsjælland ude af den ligning, men til gengæld indgår KIF Kolding i den, og således er fire hold stadig i spil til at ende med Sorteper.

Den gode nyhed for TMS er, at holdet har hjemmebane i de tre næste og særdeles vigtige kampe mod Nordsjælland, Ribe-Esbjerg og Lemvig.

Den mindre gode nyhed er, at alle tre hold har noget at spille for, da både Nordsjælland og Ribe-Esbjerg nu øjner en plads i slutspillet.

For TMS er det tæt på et krav at vinde de tre hjemmekampe for at redde sig, men det kommer an på de andre bundholds resultater. To sejre kan være nok. En sejr er det ganske givet ikke.

Kig på tabellen her og de involverede holds slutprogram og leg selv med resultater og scenarier. Det kan ende på mange måder, og det er værd at bemærke, at KIF Kolding og Lemvig har det på papiret sværeste slutprogram.

TMS Ringsteds er i den sammenhæng perfekt, men kravet er så også, at der skal der vindes kampe nu. Og gerne tre i træk. To kan være nok, men så skal de andre resultater flaske sig.

Stillingen i bunden af Ligaen:
9. Ribe-Esbjerg 21 kampe - 18 p.

–––––––-
10. Nordsjælland 20 kampe - 15 p.

11. KIF Kolding 21 kampe - 12 p.

12. Lemvig-Thyb. 21 kampe - 12 p.

13. Mors-Thy 21 kampe - 10 p.
––––––––

14. TMS Ringsted 22 kampe - 9 p.

Nummer 14 rykker direkte ned i 1. division.

Nordsjællands program:
25. febr. kl. 19.30: TMS-Nordsjælland

4. marts kl. 19.30: Nordsjælland-Mors/Thy

7. marts kl. 18.30: Skjern-Nordsjælland

27. marts kl. 19.00: Nordsjælland - GOG

6. april kl. 16.00: Mors/Thy-Nordsjælland

KIF Kolding:
20. febr. kl. 19.00: GOG-KIF Kolding

2. marts kl. 16.10: KIF Kolding-Mors /Thy

8. marts kl. 19.30: BSV-KIF Kolding

27. marts kl. 18.30: KIF Kolding-TTH Holst.

6. april kl. 16.00: Aalborg-KIF Kolding

Lemvig-Thyborøn:
20. febr. kl. 18.30: BSV-Lemvig/Th.

26. febr. kl. 19.30: Lemvig/Th.-TTH Holst.

8. marts kl. 18.30: Aalborg - Lemvig/Th.

30. marts kl. 14.00: TMS-Lemvig/Th.

6. april kl. 16.00: Lemvig/Th.-Århus H.

Mors/Thys program:
23. feb. kl. 16.10: Mors/Thy-Århus H.

2. marts kl. 16.10: KIF Kolding-Mors/Thy

8. marts kl. 19.30: Mors/Thy-SønderjyskE

30. marts kl. 15.00: Skanderborg-Mors/Thy

6. april kl. 16.00: Mors/Thy-Nordsjælland.

TMS Ringsted:
25. feb. kl. 19.30: TMS-Nordsjælland

11. marts kl. 18.30: TMS-Ribe/Esbjerg

30. marts kl. 14.00: TMS-Lemvig/Thyb.

6. april kl. 16.00: Skjern - TMS