19. oktober 2019
Dennis Jensen er færdig som cheftræner i TMS Ringsted.
Dennis Jensen er færdig som cheftræner i TMS Ringsted.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS fyrer dametræneren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS fyrer dametræneren
Opdateret 16. december 2018 kl. 17:28
Sport DAGBLADET - 16. december 2018 kl. 17:18
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nederlaget til Bjerringbro lørdag eftermiddag var et for meget for TMS Ringsteds ledelse. Søndag blev cheftræner Dennis Jensen fyret, og dermed holder holdet julepause i bunden med blot seks point efter 10 kampe.

arrow Læs også: TMS mistede troen på træneren

»Det er ikke uden ærgrelse, at vi desværre må stoppe samarbejdet mellem Dame 1. div. og Dennis Jensen. Et samarbejde, vi har været utrolige glade for igennem de sidste sæsoner, først som assistent og det sidste års tid som cheftræner. Men grundet vores resultatmæssige udfordringer denne sæson har vi vurderet, at der skal ageres nu, hvis det skal vendes og har derfor valgt at stoppe samarbejdet,« udtaler Eliteudvalgsmedlem og Dame ansvarlig Jørgen Pedersen til klubbens hjemmeside.

»Dennis Jensen er en rigtig »TMS«-dreng med grønt blod i årerne og har altid ydet en kæmpe indsats i alle de funktioner han har haft klubben, hvilket han skal have en kæmpe tak for. Vi håber derfor også at se Dennis Jensen fremadrettet i klubben, ikke mindst gennem samarbejdet mellem TMS og IKA Ringsted, hvor Dennis Jensen overtager den daglige ledelse i det nye år,« siger Jørgen Pedersen.

Dennis Jensen blev cheftræner i TMS ved årsskiftet som afløser for Tomas Laursen, der havde planer om at drosle ned på cheftrænerambitionerne. Laursen tog dog siden til Næstved/Herlufsholms herrer i 2. div.

Dennis Jensen fik altså næsten et år som cheftræner i TMS:

- Jeg er uenig i beslutningen. Efter to ét-måls-nederlag til to tophold på udebane..men respekterer den, skriver Dennis Jensen kortfattet i en sms til www.sn.dk.

- Jeg har været vanvittig glad for at træne pigerne, og dem kommer jeg til at savne. Jeg ved ikke, hvad jeg skal nu, men holder alle muligheder åbne, skriver Dennis Jensen.

arrow Fyret TMS-træner surmuler ikke
17. december 2018 kl. 22:04 Opdateret: kl. 22:05
arrow Her er TMS Ringsteds nye dametræner
16. december 2018 kl. 17:57 Opdateret: kl. 17:57