18. november 2017
Anders Møller med krøl i håret og gevind i venstrehånden. Foto: Thomas Olsen
Anders Møller med krøl i håret og gevind i venstrehånden. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS forlænger med fløjspillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS forlænger med fløjspillere
Sport DB - 09. november 2017 kl. 11:39
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De har først fødselsdag til maj, men de første gaver er begyndt at tikke ind for pt. 22-årige Anders Møller og den ét år yngre Jakob Juul Jessen.

arrow Læs også: Ringsted Sport Center udvides: TMS jubler over nye tiltag

Og at dømme ud fra deres udtalelser efter at have pakket hver sin kontraktforlængelse ud med 1. divisions tophold, så var det lige, hvad de havde ønsket sig:

- Jeg kan ikke forestille mig at spille i andre klubber end TMS Ringsted, som er min klub. Jeg forlænger kun med én sæson, fordi jeg er startet nyt studium og flyttet til København. Jeg skal lige se, hvordan det hele fungerer sammen, siger Anders Møller, der havde papir på klubben for resten af denne sæson, men altså nu laver sine karakteristiske lange svæv ind i modstandernes felt ude fra højre mindst frem til sommeren 2019.

- Mon ikke jeg er at finde i TMS Ringsted i årene fremover - og gerne i Ligaen, tilføjer Anders Møller, der har spillet i TMS siden han tog fat i sin første håndbold - kun afbrudt af et efterskoleophold i GOG som U16-spiller.

Knap så længe har Jakob Jessen haft den grønne trøje på, og ikke kun fordi han et år yngre. Den lille spirrevip på venstre fløj startede ganske vist i TMS, da han var endnu mindre, men bosiddende i Korsør var afstanden ikke så pokkers meget længere til GOG, så der tog han over i de tidlige teenageår, og han returnerede først, da han blev senior.

- Jeg blev glad, da TMS Ringsted allerede nu kom og tilbød mig en forlængelse. Det er rart at have fremtiden på plads. Jeg flytter formentlig fra Korsør til København til sommer, men er klar til at tage turen til Ringsted, for TMS Ringsted er en superklub med et godt træningsmiljø og gode trænere, siger Jakob Jessen i forbindelse med forlængelsen helt frem til 2020.

Cheftræner Christian Dalmose glæder over forlængelserne med den unge duo, der danner makkerpar/konkurrerer med henholdsvis Nicklas Selvig og Mads Dudek.

- Anders er en god og hurtig højre fløj med gode skudvarianter og et fantastisk svæv.

- Jakob er lynhurtig op af kanterne i kontra og er træfsikker på sine skud fra fløjen. Jakob og Mads Dudek danner et fint par på venstre fløj, og jeg er glad for, vi har fået på papir på hinanden de næste par sæsoner, hvor Jakob kan fortsætte udviklingen, siger cheftræner Christian Dalmose.

arrow TMS-kvinder sat til vægs
11. november 2017 kl. 16:40 Opdateret: kl. 16:40

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk