24. februar 2018
Efter otte år på stregen i Ringsted skifter Nicklas Petersen nu til HØJ.Foto: Per Christensen
Efter otte år på stregen i Ringsted skifter Nicklas Petersen nu til HØJ.Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS-dreng skifter til HØJ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS-dreng skifter til HØJ
Sport DB - 24. januar 2018 kl. 11:23
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som 15-årig skiftede Nicklas Petersen til TMS Ringsted for at blive en del af TMS' talentfulde U16-hold.

Lige siden har den nu 23-årige »Nicklas P« spillet for de grønblusede - men til sommer er det altså slut med den blonde stregspiller og TMS Ringsted.

I hvert fald for denne gang.
For hér skifter Petersen på en to-årig kontrakt til lokalrivalerne fra HØJ. En beslutning, som på én gang har været både svær og nem:

- Selvfølgelig er det vemodigt at sige farvel til TMS efter alle de hér år, men omvendt havde jeg også kontraktudløb til sommer - og jeg har ikke fået noget udspil til en ny kontrakt fra klubben. Den kunne i teorien selvfølgelig stadig nå at komme, men det syntes måske ikke helt oplagt. Jeg har haft nogle snakke med Christian Dalmose om min rolle i klubben og sådan, og jeg ser måske, at jeg kan udvikle mig mest ved at fortsætte et andet sted, forklarer Nicklas Petersen.

Han er sådan set ikke utilfreds med at være i TMS Ringsted - men kunne måske godt ønske sig flere spilleminutter i begge ender af banen.

- Jeg synes egentlig, at jeg jeg bliver brugt tilfredsstillende meget i angrebet og synes også, at det kører rimelig godt derinde. Men forsvarsmæssigt bliver jeg ikke brugt på holdet, og den del vil jeg rigtig gerne have lagt på mit spil.

Om det bliver til fast spilletid i forsvaret hos HØJ, er stregspilleren ikke blevet lovet allerede, men helt overordnet er han fint tilfreds.

- Jeg har fået et interessant tilbud fra HØJ, og selv om jeg ikke har fået garantier i den retning, så virker det lovende. Jesper Fredin fortalte mig, at de søgte en stregspiller med de kvaliteter, som jeg har - og i det hele taget lyder »pakken« ret spændende, siger Nicklas Petersen.

Læs meget mere i DAGBLADET onsdag.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk