19. maj 2019
Magnus Bramming iTTH?s kamp mod BSV for halvanden uge siden. Foto:  Scanpix
Magnus Bramming iTTH?s kamp mod BSV for halvanden uge siden. Foto: Scanpix
Foto: NORDE ERNST VAN/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store-Bramming trives i Holstebro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store-Bramming trives i Holstebro
Sport DB - 12. oktober 2018 kl. 21:15
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han stod godt nok og så en lille smule misfornøjet ud, dér sent onsdag aften i Dansk Kabel TV Arena.

Magnus Bramming og holdkammeraterne fra TTH Holstebro var megafavoritter mod TMS Ringsted, men havde skuffende nok - set med vestjyske briller - kun fået 22-22 i kampen. Men bortset fra dét, så er den lynhurtige venstrefløj mere end godt tilfreds med livet som håndboldspiller i TTH.

Magnus er ligesom sine håndboldgale fløjbrødre Emil og Anton - og forældrene Peter og Jeanette - et produkt af den roskildensiske håndboldskole. Men i de ældre ungdomsårgange og første par seniorår var Magnus at finde i Nordsjælland Håndbold, inden turen gik mod Holstebro, hvor han faktisk har boet i nu snart syv år, fortæller han.

- Jeg har det rigtig godt deroppe, og vi har et stærkt hold - selv om vi måske lige mangler det allersidste for at kunne true hold som GOG og Aalborg - i hvert fald i år. Men vi hører med i toppen, det er der ikke nogen tvivl om, vurderer Magnus Bramming, som med sine 28 år er hhv. fire og 10 år ældre end brødrene Emil i HØJ og Anton i TMS Ringsted.

Spørgsmål: Kan man mærke dén aldersforskel på jer?

- Jeg synes egentlig, at vi er rimelig ens på visse områder, men det er da klart, at jeg selvfølgelig har prøvet en del flere ting end f.eks Anton. Jeg har spillet en del på ungdomslandsholdene og også haft mange år i Ligaen, siger TTH-fløjen og kalder i øvrigt Emil for den hurtigste fløj af de tre og Anton for »vel nok den dårligste taber« af de tre brødre.

Det sidste er leveret med et skævt smil, for det er tydeligt, at respekten og kærligheden brødrene i mellem er stor. Og Magnus er f.eks. ganske tit ude og se både Emil og Anton spille.

Den ældste Bramming-bror har de senere år været én af de mest scorende på sit hold og ligget lige omkring top 20 på den samlede topscorerliste for Ligaen. Hhv. 115 og 102 mål har han lavet i de to sidste sæsoner.

I år ser det dog ud, som om at han er på vej til at tage endnu et skridt op i fløjhierarkiet i Håndboldligaen.

Pt. er Magnus nummer fire i rækken med 48 mål. Men da sæsonen stadig er under en tredjedel gammel, kunne det meget vel ligne, at han er på vej til at forbedre de eneste sæsoners måltal markant.

- Det har været en rigtig fin sæson for mig. Jeg har fået en masse fine opspil fra bagspillerne - og også udspil fra målmændene. Og så har jeg så langt hen ad vejen været god nok til at score på de chancer, jeg har fået. Og jeg synes egentlig, at både jeg og Kasper (Kildelund - kollegaen på højre fløj, red.) har fået det til at fungere ret godt begge to, siger Magnus med et lille nik.

- Vi har i mange kampe stået rigtig godt i forsvaret, og det har betydet, at vi virkelig har fået løbet vores kontraer, og det giver mange mål. Det lykkedes så slet ikke mod TMS, godt nok, men ellers har det været et stærkt våben, konkluderer den 28-årige »Nestor« af de tre Bramming-brødre.

En spændende trio, tør man vist godt sige.