15. september 2019
Daniel Skaaning (th.) til Danish Open på hjemmebanen i Taastrup for et par uger siden.  Foto: Thomas Olsen
Daniel Skaaning (th.) til Danish Open på hjemmebanen i Taastrup for et par uger siden. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skaaning har ingen problemer med udskældt eks-landstræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skaaning har ingen problemer med udskældt eks-landstræner
Opdateret 25. april 2019 kl. 11:43
Sport DAGBLADET - 25. april 2019 kl. 11:39
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden DR søndag aften viste dokumentaren »Svømmestjerner - under overfladen« har det ikke skortet på røre i andedammen omkring forholdene i dansk landsholdssvømning fra og med start-00'erne og indtil for en fem-seks år siden.

arrow Læs også: Fysioterapeut: Elitechef kendte til problemer i svømning

Det er hovedsageligt disse godt 10 år, som dokumentaren sætter fokus på, og hvor forholdene angiveligt var ubehagelige for en række svømmere. Blandt andet fortæller Jeannette Ottesen om talrige episoder, hvor landsholdssvømmerne skulle vejes i samlet flok og med trænerne til stede - og hvor der af trænerne i plenum blev kommenteret nedladende, hvis en svømmer vejede »for meget«.

Eksemplet er blot ét blandt mange fra dokumentaren, og på seniorlandsholdet var disse forhold fremherskende under landstrænerne Mark Regan og Paulus Wildeboer, lader svømmerne forstå i udsendelsen.

Men også på juniorniveau var den tilsyneladende gal i tiden omkring starten af dette årti. Juniorlandstræneren dengang var Michael Hinge - og særligt svømmeren Sidsel Kehlet, som dengang var én af Europas bedste i sin årgang - har ekstremt dårlige minder om den daværende landstræner for juniorerne.

I DR-dokumentaren siger hun blandt andet om Hinge:

- Jeg husker en specifik hændelse, hvor jeg spørger ham til råds omkring et løb - om jeg kunne gøre det på en anden måde. Så siger han til mig: »Det må du ikke selv få lov at bestemme, Fede-Sidse.« Så spørger jeg ham så igen - som om jeg ikke har hørt, hvad han har sagt. Og så tager han fat i min mave og siger: »Du kan selv få lov at bestemme, hvis du taber dig... Fede-Sidse«.

Taastrup-svømmeren Daniel Skaaning har i en lang årrække været en del af dansk landsholdssvømning - og er det stadig.

Han var selv på juniorlandsholdet i 2011, da Michael Hinge skal have sagt de famøse sætninger til Sidse Kehlet. Skaaning oplevede/opfattede dog aldrig selv dén kultur på juniorlandsholdet, som der gives udtryk for i dokumentaren, forklarer han da vi fanger ham onsdag - netop hjemvendt fra Singapore.

- Det er rigtigt, at Sidse var en del af det hele dengang, men jeg må også bare sige, at ja, vi har været på træningsbanerne på samme tid som Sidse, men man har også bare været så fokuseret på sig selv, så det kan godt være, at man ikke helt opfattede, hvad der skete på de andre baner.

Spørgsmål: Og du har aldrig selv oplevet noget på egen krop? Følt dig nedgjort af landstræneren dengang f.eks?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg har aldrig nogensinde haft noget problem med Michael Hinge. Jeg vil endda faktisk sige, at jeg har haft et super godt forhold til ham, påpeger Skaaning - som herfra ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

arrow Svømmeunion afviser kritik om offentlige vejninger
29. april 2019 kl. 12:38 Opdateret: kl. 13:28
arrow Øland og atlet-forbund er chokeret over svømmesag
25. april 2019 kl. 21:25 Opdateret: kl. 21:26
arrow Omstridte træningsmetoder hører fortiden til
23. april 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 18:02