22. oktober 2019
Lasse Sinding drosler ned for håndboldkarrieren. Foto: Thomas Olsen
Lasse Sinding drosler ned for håndboldkarrieren. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sinding skifter TMS ud med Ydun

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sinding skifter TMS ud med Ydun
Sport DAGBLADET - 24. maj 2019 kl. 15:06
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstrebacken Lasse Sinding har nu i et par måneder vidst, at han ikke får forlænget sin kontrakt med TMS Ringsted til næste sæson - nu drosler han lidt ned og skifter til Ydun.

- Jeg har tænkt noget tid over det, og jeg er nok kommet frem til, at jeg ikke længere er villig til at bruge lige så meget tid på håndbolden længere, som jeg hidtil har gjort. Det har virkelig været svært at få tingene til at hænge sammen i denne sæson med fem ugentlige træninger og kamp i weekenden - foruden et fuldtidsjob, siger Sinding og lyder helt svedt bare ved tanken.

Det ugentlige antal arbejdstimer har ligget på den forkerte side af 60 timer om ugen for Sinding, hvis man også medregner kørsel, og det har da heller ikke været nogen god sæson for ham med TMS i Håndboldligaen.

Det har ganske enkelt været svært at kombinere et fuldstidsjob som elektriker i et nordsjællandsk firma med dét at spille håndbold på højeste niveau.

Oprindeligt sagde han ellers efter sæsonens sidste kamp i Skjern, at »jeg har endnu ikke talt med nogen klubber. Men jeg føler mig da rimelig optimistisk i forhold til at finde noget på et godt niveau«.

Siden har han været i tænkeboks, fortæller han.

Sinding skal nemlig i den kommende sæson tørne ud for københavnerklubben Ydun - en klub, der netop er rykket ned i 3. division.

- Jeg har valgt, at håndbolden skal være mere eller mindre på hyggeplan. Altså hyggeplan med et vist niveau, og hvor man stadig kan blive udfordret, men efter modne overvejelser er jeg også kommet frem til, at håndbold for mig er blevet noget, jeg har lyst til at bruge to hverdage og en weekenddag på og ikke meget mere. Og sådan bliver det i Ydun, forklarer Sinding.

Og tilføjer.
- Jeg har længe gerne ville kunne dedikere mig mere fuldt til mit arbejde, og jeg må nok indrømme, at håndbolden fremover kommer til at blive min andenprioritet, konkluderer venstrebacken og forsvarseksperten, inden der skal testes flere tjekkiske bryggeriprodukter.