18. november 2018
Frederik Schram er glad for at stå for FC Roskilde og drømmer om at stå på det islandske A-landshold. Foto: Anders Kamper
Frederik Schram er glad for at stå for FC Roskilde og drømmer om at stå på det islandske A-landshold. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Schrams islandske forbindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schrams islandske forbindelse
Sport DB - 07. juli 2017 kl. 22:54
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han er født i Danmark, opvokset i Dragør og taler så dansk som nogen. Men når det kommer til nationalitet og hvor hjertet er placeret, er FC Roskildes målmand Frederik Schram islænding. Så meget, at han elsker den islandske mentalitet og holder med landet, når det kommer til landskampe og andre store begivenheder.

Årsagen er den simple, at Frederik Schrams mor, Anna, er fra Island, mens far Lars er pæredansk, og da Frederik som barn og ung fulgte med mor Anna på mange rejser til vulkanøen og familien deroppe, var et islandsk pas mest oplagt.

Da Frederik Schram så siden viste sig at blive en ganske talentfuld målmand, var vejen banet for at spille for Island, hvis det skulle komme så vidt.

Det gjorde det, da han var U17-spiller, og i februar fik Frederik Schram så debut på det islandske A-landshold mod Mexico i Las Vegas i en kamp, det endte 0-0.

- Jeg var med til samlingerne, hvor de samlede deres bedste spillere, og lige fra den gang har jeg været solgt. Jeg mødte nogle drenge, der ville »slå ihjel« for at komme på landsholdet. Det var en helt sindssyg indstilling, spillerne havde. De havde blod ned af benene og gik ned i glidende tacklinger på kunstgræs i korte bukser i indendørshallerne. Der var smadder på, og det var fedt at opleve og totalt inspirerende. Det er fantastiske gutter, siger Frederik Schram med glød i stemmen.

Et andet fællesskab

I dag har han talrige islandske fodboldvenner og taler selv næsten flydende islandsk, og idræt deroppe er noget andet end herhjemme.

- Her sidder mange spillere med høretelefoner på vej til kamp og er i deres egen verden. Deroppe snakker mange mere sammen på en anden måde, og det er faktisk beroligende og en god måde at koble af på. Der er pres på til landskampene, og nogle gange kan man jo næsten blive for koncentreret inden en kamp, og der er de bare sammen og hygger og snakker. Det giver en fantastisk holdånd, og de har tilgang til tingene og en mentalitet, som mange godt kunne lære af.

Hvor kommer det fra, at spillerne vil »slå ihjel« for at vinde?

- Island er jo ret isoleret, og hvis man skal væk, så er en af mulighederne at gøre det via fodbold eller en anden idrætsgren. Derfor kæmper de som besatte, så andre klubber kan se dem. Det kæmper de for, og så er de stolte også. Og deroppe går børnene jo lige fra skole til idræt og træner, mens danske børn tager på fritidshjem og siden hjem og sidder og spiller ved en computer eller andet, spiser og går i seng. På Island er det indrettet helt anderledes, så idrætten er deres fritidshjem, og de er inde i hallerne og træner alt muligt. Derfor bliver de gode til mange ting, og i årene inden finanskrisen blev der investeret mange millioner kroner i indendørsfaciliteter mange steder på øen.

Kunne du savne den tilgang i Danmark?

- Mange danske børn er forkælede og tror, at det bare kommer til dem, men det gør det ikke. Jeg kom med omkring deres udvalgte hold efter finanskrisen (2010-11, red.), og der så jeg drenge komme fra små kår, hvor de dårligt havde råd til at betale for et par fodboldstøvler. Det var hårde år, men de havde en fanden-i-voldsk-hed, der var inspirerende og den tog jeg til mig. I Danmark får ham i hoved og røv, men deroppe skal man kæmpe sig til det. Den indstilling kan man lære meget af her, men også i andre lande.

Så du føler dig mere som islænding end som dansker i dag?

- Jeg har venner og familie her og taler dansk, men jeg føler mig også som islænding. Jeg har lige snakket islandsk, godt nok lidt gebrokkent, i telefonen med min morfar, og bagefter jeg er dansker igen. Deroppe er jeg islænding, så jeg er splittet, men jeg har fået en god ballast ved at være en stor del islænding, og det har jeg det godt med. Når tingene er svære, trækker jeg det frem, og når jeg ser islandske landshold i kamp, så holder jeg med dem. 100 procent, siger Frederik Schram.

I dag kæmper han med fire andre målmænd om at komme helt ind i A-landsholdsvarmen: Hannes Halldórsson (Randers FC), Runar Alex Runarsson (FC Nordsjælland), Ögmundur Kristinsson (Hammarby) og Ingvar Jónsson (Sandefjord).

- Jeg har ikke været med i de sidste to landskampe, men så vidt jeg ved, er jeg blevet omtalt pænt, og det er fint. Jeg har fået en A-landskamp, og de ved, hvad jeg kan, så noget har jeg gjort godt, siger Frederik Schram, der har skiftet klub mange gange for at finde den rette, og det var i tiden i FC Vestsjælland, at han viste sig selv, at han også kunne gøre sig på topplan.

Gennembruddet

Godt nok stod Thomas Mikkelsen i vejen for Superligakampe i FCV, men Schram trænede hårdt bag ham og fik fire islandske U21-landskampe, hvor »jeg stod de bedste kampe i mit liv«. Frankrig blev slået hjemme, det blev uafgjort i Skotland, inden Ukraine blev slået.

- Jeg havde meget at lave i de kampe, men holdt nullet i to af dem, og de var startskuddet for mig og beviste, at jeg godt kan stå på mål. Det var en slags gennembrud, og samtidig havde jeg Henrik Zarp som mentaltræner, og det betød meget for mig. Jeg skulle flytte mig mentalt, for det er specielt at være målmand fordi man skal være klar lige i øjeblikket, selv om man måske ikke har haft noget at lave i 25 minutter. Zarp lærte mig en mere professionel tilgang til tingene, som jeg har i dag og lever efter, fortæller Schram om den tidligere RB 06-målmand, der siden blev behandler og har egen klinik.

- Jeg har stadig meget af arbejde med, alt kan gøres bedre og forfines.

Efter konkursen i FC Vestsjælland kom Frederik Schram til FC Roskilde sidste forår og tog pladsen øjeblikkeligt.

- Jeg har fået rigtig mange kampe her og er super glad for at være i klubben. Vi har et godt træningsmiljø, men jeg kunne godt tænke mig, at vi på sigt fik flere morgentræninger og to pas om dagen, og det arbejdes der på. FC Roskilde er i gang med en udvikling og tager små skridt hele tiden - der gøres, hvad man kan. Man kan ikke gøre alt fra den ene dag til den anden.

Skal du i Superligaen for at blive fast mand på det islandske landshold?

- Ikke nødvendigvis, men det må gerne ske. Hannes står fast i Randers og har pladsen på landsholdet, så jeg skal højere op for at slå ham af. Han fik sin første A-landskamp som 27-årig, hvor jeg var 22. Jeg er med og skal kæmpe videre, og jeg har store drømme og ambitioner.

Hvad drømmer du om?
- Min allerstørste drøm er at blive fast mand på Islands A-landshold, men også at komme til udlandet og spille fast i en stor klub. Premier League er drømmen, for der vil jeg passe godt ind, er jeg sikker på. Det drømmer alle drenge om, og jeg har set andre på mit niveau tage springet, og så kan jeg også godt. Man kan udvikle sig helt enormt på en halvsæson, og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det? Selvfølgelig kan jeg det, og det driver mig.

Frederik Schram har kontrakt til næste sommer i FC Roskilde, så set fra klubbens side skal han sælges nu eller til vinter, hvis der skal transferkroner i kassen.

Næste sommer er han gratis, og for nylig skiftede Schram agent til Michael Rummenigge, der er bror til noget mere kendte Karl-Heinz og selv har spillet omkring 150 kampe for Bayern München og siden Borussia Dortmund.

Et ikke ubetydeligt agentskifte.

- Rummenigge har mange kontakter og er en ærlig mand, men jeg tænker faktisk ikke så meget på, hvad der skal ske i fremtiden. Jeg tænker kun på at gøre det godt i FC Roskilde, og hvis der kommer noget, så ordner de det på kontoret og med agenten. Jeg vil godt til udlandet på et tidspunkt, ja, og så må vi se. Jeg har et år mere med Roskilde, hvor jeg udvikler mig, og det er det vigtigste, og så skal man heller ikke lægge mere i, at jeg har skiftet agent. Mere fancy er det altså ikke, nedtoner Frederik Schram.

Han er dog sikker på en ting omkring at blive eller skifte klub:

- Hvis jeg skal videre, må det godt komme FC Roskilde til gode. Det vil betyde meget for mig. Jeg kom hertil, uden at have en klub, og de gav mig en chance. Jeg har læst meget kritik af Anders Theil (sportschef, red.), men han har altså et fuldtidsjob et andet sted end i FC Roskilde, og han har været fantastisk for mig, så hvis der kommer noget, skal Theil selvfølgelig indover, siger Frederik Schram, mens holdkammeraterne kommer dryssende til torsdagens træning.

Hvad tænker du om den nye sæson?

- Den bliver hård, og vi skal op mod mange svære hold. Jeg ville hellere have mødt Helsingør og Hobro end Viborg og Esbjerg. Vejle opruster, Fremad Amager ser stærke ud, Vendsyssel gør også, så konkurrencen er øget markant. Vi er ikke selv blevet dårligere, så vi skal klø på og være med i toppen. Jeg vil vinde alle kampe, og det gælder også i den kommende sæson.