16. november 2018
Anders Knudsen og Roskilde-kvinderne kommer på en meget svær opgave i Horsens. Foto: Kenn Thomsen
Anders Knudsen og Roskilde-kvinderne kommer på en meget svær opgave i Horsens. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde-træner: Vi kan kun overraske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde-træner: Vi kan kun overraske
Sport DB - 09. november 2018 kl. 12:56
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskildes 1. divisionskvinder har fået en ganske fin start på sæsonen og ligger efter seks kampe nummer to i rækken. Men lørdag gælder det så rækkens suveræne tophold, Horsens, og dét endda på udebane.

Og Roskilde-træner Anders Knudsen ved da også udmærket godt, at østjyderne er favoritter til kampen. »Vi kan kun overraske«, som han siger - og tilføjer:

- Stillingen lyver ikke: Horsens er rækkens bedste hold, og jeg vil faktisk mene, at de også er bedre end Randers, som vi mødte i pokalen (ligahold, red.) - og jeg synes, at Horsens fortjener at rykke op i Ligaen både i forhold til deres budget, og det hold de har. De har en utrolig kvalitet på alle positioner.

På den anden side er der selvfølgelig også en grund til, at Roskilde selv ligger nummer to i rækken. Det gør holdet, fordi det har noget kvalitet. Og det ved træneren udmærket.

- Vi lægger os ikke bare ned. Vi har rækkens mest scorende angreb - men omvendt møder vi også rækkens klart bedste forsvar. Siden kampen mod TMS har vi forberedt os specifikt på at forbedre forsvarsspillet - inklusive at øve 5:1-formationer, for mod et så godt hold som Horsens, kommer vi helt givet til at få brug for »noget ekstra« undervejs i kampen, siger Knudsen.