22. april 2019
Louise Engstrøm har godt fat i Frederikke Lærke. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Louise Engstrøm har godt fat i Frederikke Lærke. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde-kvinder i kollaps

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde-kvinder i kollaps
Sport DB - 09. december 2018 kl. 16:44
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Træner Anders Knudsen havde kaldt en kamp om enten at holde trit med den bedste tredjedel, hvor der ikke er langt til de sjove kvalifikationskampe til Ligaen eller være en blød mellemvare i kvindernes 1. division, da Roskilde søndag havde besøg af Bjerringbro.

Det var sløjere endnu, da jyderne vandt med lammende 33-24 efter 19-12 føring ved pausen.

Cirka ingenting fungerede for hjemmeholdet, der godt nok vandt et tidligt overtal med 2-0 og var foran med 3-2 efter seks minutters spil. Men det burde - som Knudsen råbte ind - have været 5-2, så nu havde hans spillere værs'go at vise noget kynisme.

Vel ville de ej. Angrebsmæssigt blev der leveret putteskud på stribe, og i forsvaret drønede Bjerringbro og specielt Louise Søndergaard igennem efter behag, så 3-7 efter et kvarters spil, hvor gæsterne så blev ramt af en ny udvisning, da Amalie Wulff tilkæmpede sig et straffekast.

Det scorede Cecilie Dalmose sikkert på, men just som holdene var igen var lige mange på banen pumpede Line Gyldenløve jyderne foran med 10-4, mens Dalmose måtte til to minuttes afsvaling.

Det blev yderligere 4-11, da Bjerringbro-keeper Christiane Sørensen reddede for tiende gang og Christina Haahr kunne score i tomt mål - og endelig, endelig kom der lidt fart over roskildensernes angrebsspil samt i afslutninger fra Nanna Stormlys og Frederikke Lærke, så gæsternes udbrud på måltavlen da i det mindste blev stoppet.

Havde hjemmeholdet drømt om at kunne ændre radikalt på tingene i anden halvleg, så var en mareridtsstart med to kaste-gribefejl og et direkte rødt kort til Simone Dillon efter 32:45 nok ikke lige den bedste medicin. Det blev 14-23 i løbet af undertallet, og da der manglede et dusin minutter at spiller og Anders Knudsen kaldte til time-out, var det med 18-30 på tavlen.

De blå/hvide var helt væk, og med otte minutter igen hed den 19-32, hvor så Bjerringbro kaldte til timeout og begyndte at spille med alle reserverne.