17. juni 2019
William Tønning - som hér bliver passeret i pokalkampen mod Herstedøster forleden - var sendt i angrebet i Nakskov. Og scorede endda et mål - som dog blev annulleret. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
William Tønning - som hér bliver passeret i pokalkampen mod Herstedøster forleden - var sendt i angrebet i Nakskov. Og scorede endda et mål - som dog blev annulleret. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ringsted-målmand spillede angriber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringsted-målmand spillede angriber
Sport DB - 09. juni 2019 kl. 15:10
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den normale førstekeeper for Ringsteds sjællandsseriehold, William Tønning, fik en noget anderledes rolle i sæsonens sidste kamp, hvor Ringsted mødte Nakskov på udebane. Hér var Tønning nemlig blevet sendt hele vejen op i den anden ende af banen, hvor han for en dag optrådte som spidsangriber for Ringsted.

Det lyder måske som lidt af et vanvittigt påfund, men RIF-træner Ole Pedersen forklarer hér, hvorfor.

- For det første var det en sidste-runde-kamp, og en kamp uden den store betydning for nogen af holdene. Og for det andet var det også Williams afskedskamp for os, fordi han efter sommerferien skal til Canada og studere, fortæller træneren.

I stedet for den normale keeper stod i stedet Nikolaj Sloth i buret og gjorde det i øvrigt udmærket.

Ringsted tabte kampen med 0-1, men stod det til cheftræneren, så burde den så absolut være endt 1-1. For sørme om ikke - af alle mennesker - at William Tønning fik sendt bolden i mål på et fornemt hovedstød i 2. halvleg. Men dommeren fløjtede for frispark i situationen, og det forstår Ole Pedersen ikke en meter af.

- Dommeren havde set noget, som absolut ingen andre havde set. Han sagde, at der var skub i ryggen, men det lignede absolut bare et drop af Naksokv-målmanden, som gik forkert op til indlægget, siger Pedersen.

Så desværre for Tønning og Ringsted intet mål i afskedgave, og dermed heller ingen point i kampen. Det ændrer dog ikke en tøddel ved dét, at Ringsted slutter som nummer tre i sin sjællandsseriepulje, og den placering har faktisk ligget fast i nogle uger nu.