17. juni 2019
Ringsteds Simon Bacckmann (i blåt) og Køges Oskar Brøndumbo havde masser af dueller kampen igennem. Og førstnævnte scorede et mål, mens sidstnævnte brændte et straffe i den hektiske kamp. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
gallery icon

Se billedserie

Ringsteds Simon Bacckmann (i blåt) og Køges Oskar Brøndumbo havde masser af dueller kampen igennem. Og førstnævnte scorede et mål, mens sidstnævnte brændte et straffe i den hektiske kamp. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ringsted havde spillet - Køge scorede målene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringsted havde spillet - Køge scorede målene
Sport DB - 25. maj 2019 kl. 14:52
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med sin femte sejr i seks kampe kom Køge BK et stort skridt nærmere overlevelse i Sjællandsserien, da det lørdag blev til en sejr på 4-1 ude over Ringsted.

Ringsted satte sig ellers tungt på spillet fra start og havde både bolden mest og de fleste nærgående forsøg. Ikke at holdet vadede i chancer i indledningen, men efter en snes minutter havde Marcus Hestehauge to gigantiske muligheder med bare 30 sekunders mellemrum.

Begge gange sparkede han dog svagt på kassen, og den første gang, snuppede Køge-keeper Jacob de Fries bolden og i anden omgang ramte Hestehauge den solide mur af forsvarere i gæsternes felt.

Efter 24 minutter kom Køge BK til sin første chance overhovedet, og efter et indlæg fra venstre, headede den tidligere Ringsted-spiller Jacob Bendtsen bolden i nettet blandt venner og fjender. Ikke videre fortjent målt på spil og chancer, men til gengæld pokkers effektivt.

Straks fra 2. halvlegs start overtog Ringsted igen initiativet, og ikke mindst Martin Jensen havde et par gode halvflugtere mod mål efter klumpspil i feltet.

Men med 19 minutter tilbage af kampen var det såmænd et udspark fra Jacob de Fries, som sendte Køges Jens Harrekilde helt fri igennem på venstre side, og efter at have taget nogle meter, udplacerede han sikkert William Tønning i målet.

Bare to minutter efter reducerede Ringsted dog, da Simon Backmann efter hjørnespark i venstre side lidt heldigt fik halvflugtet bolden i nettet. Bolden var ikke ramt specielt godt, men ind kom den. Og nu var der gået fuldstændig »indianer« i kampen.

I en situation, hvor Ringsted-lejren appellerede voldsomt for frispark, dømte dommeren i stedet hånd på bolden hos Jonas Hansen - og dermed straffe. Dette brændte Oskar Brøndumbo i første omgang, men returen var Jacob Bendtsen over, og så hed den 1-3.

Kort før tid fik Ringsteds Jonas Hansen så direkte rødt på dét, dommeren vurderede som en nødbremse - og så kogte Ringsted-bænken nærmest over - efter en kamp, hvor de følte sig nærmest bortdømt. Dybt inde i overtiden slog Køge så det sidste søm i Ringsteds kiste med et nyt kontramål - denne gang sat ind af Christian Kjelstrup.