12. december 2017
Per G. Hansen i et rally - han er dybt berørt over ulykken i Randers i weekenden. Arkivfoto
Per G. Hansen i et rally - han er dybt berørt over ulykken i Randers i weekenden. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rally-tragedie: - Man kommer sig aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rally-tragedie: - Man kommer sig aldrig
Opdateret 20. september 2017 kl. 15:00
Sport DB - 20. september 2017 kl. 14:56
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som nær ven gennem mange, mange år kunne Per G. Hansen ikke holde tårerne tilbage, da han lørdag eftermiddag modtog meddelelsen om, at to tilskuere ved et rallysprint i Randers var blevet dræbt af en bil, hvor føreren havde mistet herredrømmet.

arrow Læs også: Rally: Hård debat efter ulykke

Ved rattet sad nemlig 73-årige Jørgen Hansen fra Fjenneslev mellem Ringsted og Sorø. Jørgen Hansen og Per G. Hansen har været tætte venner og rally-kollegaer i over 50 år. De har rejst land og rige rundt, vundet, tabt, kørt galt, ødelagt deres biler og slået sig hårdt. Men aldrig skadet andre end sig selv.

Indtil i lørdags. Her ville skæbnen, at Jørgen Hansen mistede herredømmet over sin Porsche i et blødt venstresving, og da dækket endte med at eksplodere mistede han herredømmet over sig bil, som endte med at slå to frivillige ihjel, hvor de stod ved en sten og en lygtepæl. De var 20 og 21 år og havde til opgave at holde tilskuere væk.

Ikke blot er det en tragedie i den sport, Per G. Hansen elsker så højt. De to unge menneskers død vækker også minder hos Per G. Hansen, fordi han for år tilbage pludselig mistede sin 30-årige datter, da hun blev ramt af et hjertestop midt om natten. Ingen kunne nå at reagere, og slet ikke hendes to små børn.

- Jeg er ekstra berørt ulykken af den grund, for tankerne begynder jo at flyve og man husker tilbage på, hvordan man selv havde det, da hun døde. Jeg føler utrolig meget med forældrene til de unge mennesker, men også med Jørgen, for det kunne lige så godt have været mig, der havde kørt bilen, siger 71-årige Per G. Hansen - tydeligt trist i stemmen.

Han skulle selv have stillet op i Randers, men var forhindret grundet en udlandsrejse. Per G. vandt den forrige afdeling af løbsserien og har allerede vundet det såkaldte Yokohama-mesterskab på Sjælland. Hans 10. af slagsen.

- Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skulle komme over det, hvis det havde været mig. Det er forfærdeligt. Vi er jo en stor familie i den sport. Det er de samme, der arrangerer og stort set de samme der hjælper. Der kommer nye til, og det er jo ekstra tragisk, at de to unge mennesker kom til udefra for at hjælpe og nu ikke er her mere.

Uheld og ulykker kan vel ikke undgå at strejfe Jer, når I kører 140-150 km/t.?

- Selvfølgelig, men det handler primært om os selv og ham eller hende ved siden af. Jeg kørte galt for to år siden og fik en hjernerystelse, var bevidstløs og brækkede også nogle knogler i hånden. Jeg "mistede" bilen i regnvejret, så den fløj gennem luften og røg sidelæns ind i stengærde med 110 i timen. Det sker, og vi kører til grænsen, for hvis man ikke gør det, kører man ikke stærkt nok, som vi plejer at sige. Alle er klar over, at det er forbundet med en risiko at køre ræs, men det skal det ikke være for tilskuere eller officials, siger Per G. Hansen.

- Desværre, kan man sige, går langt de fleste ulykker i rally ud over tilskuere, og sådan er det i hele verden. Når en bil kører løbsk, kører den med dig, og det går så hurtigt, og så kan det gå meget galt. Men det er første gang i mine mange år i rally, at en ulykke er sket så tæt på mig, og så er den så alvorlig. Det er så trist.

Kan man komme sig over sådan en ulykke?

- Nej...man skal leve med det resten af livet, og sådan er også at miste et barn. Man kommer ikke over det, men efter 10 år lever man bedre med end efter 10 dage. Tiden læger ikke alle sår her - det er en byrde, og for nogen er den uoverkommelig, andre bliver ikke sig selv igen. Vi har da sloges med det i vores familie. Vi har skullet kæmpe med visheden om, at vores datter ikke kommer tilbage, og det samme gælder Jørgen.

- I den første periode lige efter fatter man jo ikke, at busser og biler kører videre, for verden burde stoppe, men det gør den ikke. Busserne kører videre, og verden går ikke i stå, siger Per G. Hansen, der besøgte Jørgen Hansen i går for at give ham støtte og trøst.

arrow Tragedie stopper ikke ældre rallykører
18. november 2017 kl. 21:20 Opdateret: kl. 21:20
arrow Rallykører frikendt i ulykke
01. november 2017 kl. 16:44 Opdateret: kl. 16:47
arrow Sorø-kører i tragisk ulykke
17. september 2017 kl. 00:09 Opdateret: kl. 07:35

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk