17. december 2017
Jørgen Hansen blandt alle pokalerne hjemme i Fjenneslev. Foto: Anders Ole Olsen
Jørgen Hansen blandt alle pokalerne hjemme i Fjenneslev. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rally: Hård debat efter ulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rally: Hård debat efter ulykke
Sport DB - 24. november 2017 kl. 12:31
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke gået ubemærket hen, at rallykører Jørgen Hansen har givet interview til såvel DAGLADET som www.sn.dk om hans syn på og oplevelse af at have været involveret i en ulykke, der kostede to unge mennesker livet i september i Randers.

arrow Læs også: Tragedie stopper ikke ældre rallykører

»Jeg er kommet over det. Måske fordi, det ikke var bilen, der ramte de to stakkels mennesker, men stenen som jeg kørte ind i, som blev kastet gennem luften og ramte dem. Stenen fløj fem-otte meter gennem luften og dræbte de to. Selvfølgelig var det mig, der kørte bilen og ramte stenen, men det havde været anderledes forfærdeligt, hvis de var blevet ramt af selve bilen. Det var meget vigtigt for mig at få klargjort, at det var sådan det skete«, siger Jørgen Hansen blandt andet i interviewet.

Det har fået læserne til at reagere.

Under artiklen på www.sn.dk skriver en Christian Eriksen:

»To blev dræbt - uanset hvad, er han åbenbart ikke som rallykører ansvarlig, men han var jo under alle omstændigheder skyld i ulykken, mistede kontrollen over bilen, det vigtigste for ham er bare at fortsætte med at køre. Hvor meget mon han tænker på konsekvenserne?«

Det får Kristian Kedde Grue til at reagere:

»Jørgen er den største af danske rallykørere ever! Måske har han ikke kørt VM løb eller været europamester. Men han er mester i entusiasme og er vild dygtig omkring set up af bil og køreteknik. Jørgen er bare for sej. Og ved Yokohama finalen fik jeg hilst på barnebarnet Camilla. Og som artiklen så sandt siger. Hun er en stærk pige med et realistisk syn på tingene.... Og så vil jeg knytte en sidste kommentar. Alle omkring Jørgen har støttet ham. Men hans mest brugte co pilot Winnie, stod og ventede ved værkstedet den lørdag aften.. Hun har om nogen været der. Tak Winnie. Og tak Jørgen. Fedt du er så positiv.«

Formiddagsavisen BT har lavet en artikel ud fra artiklen på www.sn.dk, og her går debatten noget mere voldsomt for sig på deres facebook-væk:

»Sådan som det er skrevet, kommer det til at lyde, som Jørgen Hansen fraskriver sig hele ansvaret. Han kører bilen, taber den og ryger ind i en stor sten, som så rammer de unge. Stenen flyttede ikke sig selv, Jørgen!« skriver Henrik Annette Dahl, hvortil en Rasmus Jørgensen svarer:

»Du læser satme dårligt da ... på intet tidspunkt skriver han, at han er uden skyld ... han forklarer hvad der er sket .. og fortæller, at det ville have været psykisk værre for ham, hvis det var bilen, der havde ramt og ikke stenen.«

Henrik Anette Dahls svar:
»Hold da op... jeg prøver at udtrykke, hvordan jeg synes det er skrevet og håber da, at Jørgen selv føler et større ansvar og i øvrigt var han den eneste der tabte bilen på den del af banen. At skrive, at man som tilskuer tager en kalkuleret risiko! Håber da, man som løbsansvarlig sikrer publikum. Til info: Har selv dyrket rally og manøvreprøver.«

Gitte Thomsen:
»Henrik Annette Dahl. Jeg forstår godt dét, du skriver, og jeg er enig. Som det fremlægges i artiklen, rører det ham ikke, fordi det teknisk set ikke var bilen, der ramte dem, men den sten, som bilen slyngede afsted.

Jeg går ud fra, at han gør det, fordi han på dén måde nemmest kan lægge afstand til ulykken og leve videre.

Ellers er han noget af en kold skid, når man kan komme over noget sådan på to måneder. Jeg er stadig berørt af en dødsulykke 27 år efter, og jeg var kun den, der ydede førstehjælp. Jeg vælger at tro på, at det er en måde for ham at »overleve« på...«

Allan Mortensen:
»Der er tale om et arrangeret motorløb, hvor kørerne får info fra arrangøren, som stiller med den lukkede bane. Dette er på ingen måde kørerens skyld, men arrangørens, da de naturligvis skal sørge for sikkerheden for de stakkels unge medhjælpere. Kørerne skal rette sig efter arrangørens fastsatte regler.

Måske der skal være en ordentlig sikkerhedsafstand til de medhjælpende folk, der bare vader rundt på banen, hvor de ikke har noget at gøre efter min mening. Så forfærdeligt for de unge mennesker. Dette er trist for Motorsporten.«

En Morten Olsen skriver:
»De er taget ud og se rally, der køres stærkt og ja, det går galt, det ved man. Det her er arrangørerne, der ikke har sikkerhed nok - eller er et uheld, som der aldrig kan tages højde for - igen arrangørens ansvar. Tror faktisk ikke, det er skyldsansvaret, der bringer sindene i kog, men de totalt unødvendige og stødende udtalelser om, at nu to mdr efter er kommet over det, og at de jo bare kunne være blevet stående eller løbet den anden vej.«

Gitte Thomsen igen:
»Hvad pokker får han ud af de udtalelser? Bortset fra at lyde som en kold skid, der giver de unge skylden?

Havde de kunnet forudse, at stenen fløj dén vej, kunne han vel også have forudset, at han kom for hurtigt rundt i svinget, og ville miste styringen?«

arrow Rallykører frikendt i ulykke
01. november 2017 kl. 16:44 Opdateret: kl. 16:47
arrow Rally-tragedie: - Man kommer sig aldrig
20. september 2017 kl. 14:56 Opdateret: kl. 15:00
arrow Sorø-kører i tragisk ulykke
17. september 2017 kl. 00:09 Opdateret: kl. 07:35

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk