18. juni 2019
De hvidblusede fra RB06 i sejren over Stenløse forleden. Foto: Anders Kamper
De hvidblusede fra RB06 i sejren over Stenløse forleden. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: RB06 tvunget til sejr i finalekamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

RB06 tvunget til sejr i finalekamp
Opdateret 14. juni 2019 kl. 22:20
Sport DB - 14. juni 2019 kl. 21:53
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver tale om en rendyrket oprykningsfinale, når RB06 på mandag spiller ude mod Tårnby FF i minioprykningsspillet om at komme i Danmarksserien.

Oprykningsspillet består af tre hold, og foruden RB06 er de to andre hold Stenløse og så netop Tårnby. Og de to sidstnævnte hold mødtes fredag aften i den anden af playoff-spillets i alt tre kampe.

Opgøret i Stenløse endte 3-1 til Tårnby-drengene, og dermed står det fast, at Stenløse ikke længere kan nå at rykke op i Danmarksserien.

Holdet tabte nemlig også 0-2 i Roskilde i mandags, og således er man ude i en decideret finale mellem Tårnby og RB06. Vinderen af kampen rykker i DS, mens taberen må nøjes med lige-ved-og-næsten-prædikatet.

Ender kampen uafgjort, rykker Tårnby i øvrigt op, selv om både de og RB06 i så fald vil have fire point og plus to i målscore. Tårnby vil da vinde kvalspillet på reglen om flest scorede mål.

Der bliver med andre ord alt at spille for på mandag i Tårnby, hvor opgøret starter kl. 19.00.

Kvalkamp til DS 19/20
Stenløse-Tårnby FF 1-3 (0-1)

0-1: Philip Kjærulff Tietze (3.) 1-1: Mikkel Carentius (60.) 1-2: Rasmus Robrahn (79.) 1-3: Rasmus Robrahn (90.)