16. december 2017
Alexander Bah fælder Ninos Gouryie til advarsel for at rette op på eget boldtab. Foto: Jeppe Lodberg
Alexander Bah fælder Ninos Gouryie til advarsel for at rette op på eget boldtab. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pæn og nydelig nulløsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pæn og nydelig nulløsning
Sport DB - 13. august 2017 kl. 15:38
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige ved og næsten, giver ét point forresten.

Det var den tanke, der faldt lige for, da spillerne fra HB Køge og Vendsyssel søndag eftermiddag dystede i 1. division og i Herfølge gik i kabinerne efter en første halvleg, hvor publikum ikke kunne beskylde de to mandskaber for ikke at ville vinde.

Men - så det det ud til - endnu hellere ville de ikke tabe. Det havde været pænt og nydeligt altsammen, men den gensidige respekt var så tydelig, at man på lægterne ikke kunne andet end sidde og håbe på, at d'herrer cheftrænere Henrik Lehm og TryllErik Rasmussen var udstyret med hver sin saks til at løsne båndene.

Tættest på at få pulsen op hos tilskuerne var jhemmeholdet efter en halv time, hvor en misforståelse mellem Vendsyssel-keeper Nicolai Flø og venstre back Christian Overby gav HB Køge sit tredje hjørnespark.

Mikkel Wohlgemuth servede og Martin Koch var centimeter fra at ramme med et kraftfuldt hovedstød. Nedfaldsbolden sparkede Erik Törnros ved siden af i det lille felt, hvorefter Lee Rochester på kanten af det store felt sparkede først fladt på Nicolai Flø og så i brystet på midtstopper Jakob Hjort, inden Jaen-Claude Bozga tordnede ripost fire over mål.

Første halvdel af anden halvleg bragte ikke meget nyt under den venlige sol, og først med 20 minutter igen kom første afslutning mod mål, da indskiftede Kristian Andersen spillede Malte Amundsen fri i venstre side.

Matchvinderen fra 2-1 sejren hos Fremad Amager var dog ikke i nærheden af at fordoble sin seniorkarriere-total, og i sidste ende kunne HB Køge være bedst tilfreds med nulløsningen.

Andreas Hansen måtte i aktion ved sin højre stolpefod med 12 minutter tilbage, da Emanuel Ogude slap fra Mikkel Wohlgemuth, og fem minutter senere fik han lige fingrene på, da den tidligere HB Køge-brasilianer Washington Brandâo havde bud efter fjerneste målkryds, men dog syntes at at have overplaceret forsøget.

Men hellere på den sikre side, for lige ved og næsten...

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk