12. december 2019
Mileta Rajovic scorer til 1-0.  Den lange angriber skrev lørdag under på en et-årig aftale med Roskilde. Daniel Jørgensen bag ham skrev under for to år.  Foto: Jeppe Lodberg
Mileta Rajovic scorer til 1-0. Den lange angriber skrev lørdag under på en et-årig aftale med Roskilde. Daniel Jørgensen bag ham skrev under for to år. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny FCR-spiller: Ikke kommet for at sidde på bænken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny FCR-spiller: Ikke kommet for at sidde på bænken
Sport DAGBLADET - 22. juli 2019 kl. 11:42
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ét sølle minut. Det var lige præcis så lang tid, boksangriberen Mileta Rajovic fik i 1. division for HB Køge i den overståede forårssæson.

Rajovic blev indskiftet kort før slutfløjtet af 3-3-hjemmekampen mod Fredericia, men ellers blev gav opholdet hos HB Køge ikke meget andet end en lun bagdel til den høje og hærdebrede angriber: For enten sad han på bænken til kampene, eller også kunne han blive hjemme i sofaen i de kampe, hvor han end ikke var med i truppen.

Men lørdag blev han så præsenteret i FC Roskilde - i træningskampen i Valby mod Frem. Hér startede Rajovic godt nok også på bænken, men allerede efter knapt en snes minutter kom han på banen for en småskadet Nicolai Jessen. Og den 190 centimeter lange angriber skulle kun bruge otte minutter på banen, før han havde banket bolden i netmaskerne.

- Det er den bedste følelse i verden for en angriber. At score mål i en kamp, som man samtidig vinder. Det føles super godt, og så er det egentlig lige meget, om det »bare« er en træningskamp, siger den tidligere B93-spiller, som fik en lille time på banen i en kamp, hvor han prøvede den lidt usædvanlige situation både at blive skiftet ind og ud igen.

Nuvel, det er vel netop, hvad træningskampe også skal bruges til; at få brugt bredden i truppen - og da måske særligt i en situation, som den FC Roskilde står i nu. Med et ungt og helt usammenspillet hold. Står det til Rajovic, bruger han dog gerne succesoplevelsen fra sin første FCR-optræden til at ride videre på en bølge.

Han vil bide sig fast på holdet og have masser af minutter i 1. division, slår han fast.

- Jeg fik overhovedet ikke noget spilletid i HB Køge, og det var jeg da helt klart skuffet over. Og så følte jeg, at FC Roskilde omvendt godt kunne være det rigtige sted at tage hen, hvis man gerne vil have noget mere spilletid i 1. division. Det er et helt nyt hold, det hér, men det gør måske også, at chancen for at spille sig på holdet er større, siger han og konkluderer.

- Spilletiden er det vigtigste - det er derfor, jeg er kommet. Det er en lidt vild sæsonopstart hér i Roskilde, men jeg har også en god fornemmelse. Og jeg vil gøre alt for at bevise mit værd. Jeg vil rigtig gerne blive i klubben i lang tid, forhåbentlig.