20. november 2018
Mikkel Nøhr (th.) jubler hér over sin scoring mod Viborg for en måned sien - men ellers har han ikke haft alt for meget at juble over på det seneste . Foto: Kasper Nørgaard Hansen
Mikkel Nøhr (th.) jubler hér over sin scoring mod Viborg for en måned sien - men ellers har han ikke haft alt for meget at juble over på det seneste . Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mikkel Nøhr har skæv ryg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mikkel Nøhr har skæv ryg
Opdateret 16. oktober 2018 kl. 14:09
Sport DB - 16. oktober 2018 kl. 11:30
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre skulder, venstre fod, venstre inderlår.

Mikkel Nøhrs mange større og mindre skader gennnem årene har stort set alle siddet i venstre side af kroppen - og det viser der sig nu at være en faktisk meget logisk grund til, fortæller FC Roskildes lille midtbanekreatør.

- Jeg er blevet undersøgt af nogle specialister, som har fortalt mig, at jeg har en skæv ryg, og at dét faktisk er den primære årsag til alle mine skader - selv om de har siddet alle mulige andre steder i kroppen end i ryggen. Men fælles for stort set dem alle sammen, så sidder de i venstre side, forklarer Mikkel Nøhr og tilføjer.

- Det kommer til at tage tid, rigtig meget tid. Det at træne en ryg kan man ikke bare træne i den ene side. Det skal være dobbeltsidet, og det skal være en fast ting i min træning fremover.

- Jeg skal simpelthen øve mig i at bruge min venstre side noget mere, for den er lige nu alt for svag i forhold til min højre. Helt konkret betyder dét f.eks. at jeg i min højre side af ryggen har så stor en myose, at lægerne spøger lidt med, at jeg nærmest har en ekstra muskel derovre.

Lidt af en besked at få som 28-årig med efterhånden ret mange år som elitespiller på bagen - men også med alt for mange kampe på bænken i stedet for på grønsværen. Det sidste ved Mikkel Nøhr om nogen godt, og derfor skal han nu til aktivt skåne sin krop lidt mere i resten af karrieren. Eller balancere den bedre, kunne man også sige.

Godt med afklaring
- Jeg har godt nok aldrig været særlig god med venstre ben, men jeg skal faktisk nok til at begynde at sparke en del mere med venstre - i hvert fald til træning. Og så skal jeg også til at moderere den tid, jeg bruger på at stå og lave skud på mål efter træning. Det har jeg altid gjort meget, men nu skal jeg spare kroppen lidt mere, sådan så det kun bliver efter udvalgte træninger, forklarer Mikkel Nøhr.