18. november 2018
Martin Koch har taget turen hele vejen fra Kalundborg til HB Køge via Nordvest FC og Helsingør. Foto: Anders Kamper
Martin Koch har taget turen hele vejen fra Kalundborg til HB Køge via Nordvest FC og Helsingør. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin Kochs lange vej til toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Kochs lange vej til toppen
Sport DB - 22. oktober 2018 kl. 14:57
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis ikke Martin Koch og en kammerat havde mødt den serie 4-træner på gågaden i Kalundborg for snart mange, mange år siden, er det ikke sikkert, at han i dag ville have været topscorer i HB Køge og 1. division og er et brandvarmt navn i adskillige Superligaklubber.

Det er Koch ikke desto mindre, men dengang for 12-13 år siden holdt han pause fra fodbolden og var en ganske habil Counter Strike-spiller hjemme på drengeværelset, og fodbolden i Kalundborg Gymnastik- og Boldklub (KGB) havde han lagt lidt bag sig.

Lige indtil mødet med træneren på gågaden efter noget mad med kammeraterne.

- Han spurgte, om jeg skulle til at spille igen, og det gjorde jeg så, fortæller Martin Koch denne eftermiddag i oktober, hvor DAGBLADET har fået lov til at køre med ham hjem til københavnerforstaden efter endt træning. Og lige så sikkert, som Koch hamrer bolde i mål, dribler han bilen rundt på de små og store veje, mens han beredvilligt fortæller om den lidt knudrede vej fra Kalundborgs seriehold til HB Køges 1. divisionshold via FC Vestsjælland, Holbæk og FC Helsingør.

* * *
Og faktisk gik det helt galt som 13-årig.

Det var under Lions Cup i Kalundborg tilbage i 2002, at unge Martin Koch kom i frit løb mod modstandernes mål, da målmanden valgte at gå så hårdt ind i tacklingen af Koch, at han brækkede det lille skinneben i højre ben og ødelagde kors- og ledbånd.

10-12 måneders pause ventede derefter.

- Det var jeg noget bitter over, og selv om jeg kom relativt hurtigt tilbage, så dalede min interesse for at spille på højst mulige niveau der. Jeg ville hellere spille med mine venner på 2. holdet. Det var sjovere, og så var det også sjovere at spille Counter Strike på konkurrenceniveau. Jeg var ok god til det, og jeg stoppede faktisk helt med fodbold fra jeg var 15-16 år, til jeg var senior.

I de år var Koch altså meldt helt ud af KGB, som fodboldklubben bare kaldes på de kanter, men efter nogle år kom så mødet på gågaden med 3. holdstræneren, som Martin Koch i dag kun husker som Stig »Motor«.

- Det var serie 4 uden træning og bare kampe og med lidt øl bagefter. Jeg var 17-18 år, og det var sjovt, for jeg scorede mange mål og hyggede mig. En dag kom de så og spurgte, om ikke jeg ville spille på 2. holdet i serie 2. Jeg var ikke helt sikker, men gjorde det og scorede to mål, og der opdagede jeg, at jeg stadig kunne spille fodbold og score mål. Derefter blev jeg rykket op i 1. holdstruppen og trænede med der.

Holdet lå dengang i sjællandsserien tilbage i 2007-08 og var trænet af brødrene Nissen. Den første sæson var ingen succes for Koch eller holdet, der rykkede ned i serie 1.

Hernede gik Koch så mål-amok og scorede 16 mål i 15 kampe, og så begyndte interessen for ham at spire. FC Nordsjælland, FC Vestsjælland og Nordvest FC i Holbæk viste interesse, og selv i HB Køge kiggede Per Rud med på distancen.

Valget faldt i første omgang på FCV i 1. division, hvor Michael Schjønberg var træner, da Martins far arbejder i Slagelse.

- Jeg tog derned og fik at vide, at jeg spillede for en kontrakt. Jeg var med i halvanden måned og spurgte så til kontrakten, men fik bare at vide, at jeg kunne spille gratis. Det kunne ikke hænge sammen for mig, så jeg stoppede og tog hjem til Kalundborg og scorede igen 16 mål i næste halvsæson. 32 mål i 26 kampe, og så spurgte Holbæk, om jeg ville skifte til dem, fortæller Martin Koch, mens han styrer bilen rundt på de små veje ved Herfølge for siden at ramme motorvejen i Lellinge.

- FC Vestsjælland var måske for stort et spring, men jeg er skuffet over den måde, de behandlede mig på, men sket er sket, og jeg begyndte også at savne de trygge rammer derhjemme, og jeg er jo lidt af en tryghedsnarkoman.

Som 21-årig ville Martin Koch nu give fodbolden en chance, og det fik den i Nordvest FC i 2. division. Klubben sigtede dengang mod 1. division og endte med at vinde østrækken suverænt og skulle derefter møde Blokhus om en plads i den næstbedste række. Nordvest endte dog med at tabe på reglen om udebanemål efter 2-2 hjemme og 0-0 ude.

- Jeg spillede ikke så meget den sæson, fordi jeg stod i skyggen af Lasse Qvist og Kaan Metin. Qvist blev så skadet til sidst, hvor jeg fik lidt mere spilletid. Jeg greb chancen ret hurtigt og scorede pænt med mål. 17 mål i den anden sæson var ret godt, konstaterer Koch, der sideløbende læste til lærer, men droppede ud for siden at læse til pædagog.

I de fire sæsoner i Nordvest FC scorede Koch - frit fra hans hukommelse - 15, 17, 20 og 25 mål. Alligevel var der ikke den store interesse fra andre klubber, og uden en agent havde Koch ingen til at hjælpe, støtte eller forhandle for sig. Han stod med sin karriere i egne hænder.

- Jeg burde måske have haft en agent, for så var jeg nok kommet videre noget før, men så ringede Christian Lønstrup fra Helsingør. Han ville have mig, selv om jeg havde et år tilbage af kontrakten i Holbæk. Derfor endte Helsingør som den første klub nogensinde med at betale for en spiller i en klub i samme række. I kontrakten stod der, at jeg skulle koste 75.000 kr., men prisen endte på 55.000 kr. Det var ret vildt, men det var godt at komme til en klub med et andet og bedre træningsmiljø.

Det var i sommeren 2014, Martin Koch var 25 år, og på Helsingør-holdet var dengang blandt andre Ricki Olsen, der nu spiller i HB Køge, og Andreas Holm, som også kom fra Nordvest FC i Holbæk.

Alle tre havde stor andel i, at FC Helsingør året efter avancerede til 1. division, men Koch fik ingen lønstigning i den anledning, da han selv havde forhandlet kontrakten og ikke havde tænkt på den mulighed.

- I Helsingør gik det op for mig, at jeg godt kunne nå noget med fodbold, selv om jeg var kommet lidt sent i gang. Flere sagde, at jeg havde travlt, hvis jeg skulle nå noget, og det tog jeg til mig, men man behøver ikke starte med prof-fodbold som 20-21 årig. Man kan godt nå det og få noget ud af det, selv om man først bliver det som 26-årig, siger Koch talende af egen erfaring.

Han scorede syv mål i sin første sæson i sundbyen, og i den anden blev det til otte mål plus en del småskader. Derfor røg han ud i kulden, og i foråret 2017 kom så henvendelsen fra HB Køge netop som Helsingør lå til oprykning til Superligaen, men hvor den ikke var sikret. Skæbnen ville så, at holdet rykkede op, og Koch tog til HB Køge i 1. division...

- Ingen troede jo på, at vi ville vinde playoff-kampen om oprykning, men jeg fortryder ingenting af den grund. Jeg kom ned til et helt andet miljø i HB Køge med formiddagstræning, og jeg skulle også til at være far, så det passede perfekt. Hvis jeg var fortsat i Helsingør, skulle jeg have arbejdet fra 8 til 15, køre til træning i Helsingør fra 17 til 19.30 og være hjemme kl. 20.30. Så er der ikke meget tid til børn og familie, og så var jeg blevet kørt helt ned. Derfor fortryder jeg intet.

* * *
Hvorfor blev du angriber?

- Det har jeg altid været, og jeg har altid kunnet lave mål. Det var sjovest som barn, og det er det fortsat. Trænerne har aldrig set mig som andet, og det har faldet mig naturligt. Min far gik til fodbold, så der var bolde derhjemme, og jeg havde altid en bold ved fødderne. Der er også røget nogle lamper derhjemme, men jeg tror ikke, at mine forældre er sure over det i dag...

* * *
Martin Koch kom til HB Køge i sommeren 2017 under træner Henrik Lehm, og tilliden fra netop Lehm tænker han tilbage på i dag.

- Den tillid, og mine holdkammerater, gjorde mig god. Jeg var hurtig til at vise, hvad jeg var god til, og de andre hjalp mig meget - så tilliden fra trænerne og holdkammerater, der var god til at sætte mig op, var vigtig i starten. Jeg kørte bare på en selvtillidsbølge og scorede 13 mål i første halvsæson, og det var langt over forventning. Jeg vidste, jeg kunne score, men at det skulle være så ekstremt godt var uventet. Men det var dejligt at kickstarte karrieren på den måde.

Hvor kommer din selvtillid fra?

- Det ved jeg ikke. Jeg tror på mig selv og tror på, at det kan lade sig gøre - og stoler på, at der nok skal komme en chance i hver kamp, og så skal man være der. Det kan godt være, at der ikke kommer en mulighed i 89 minutter, men hvis man er koncentreret i 90 minutter, så skal man være der, når muligheden opstår. Det har jeg været.

Hvor og hvornår har du oplevet størst modgang i din karriere?

- Sidste efterår i HB Køge, hvor målene ikke bare kom flydende. Det var lidt hårdt, men der gik det også op for mig, at jeg jo ikke behøver at score i hver kamp. Jeg kan lave andre gode ting som at vinde nærkampe og tage luftdueller og være en opspilsstation. Jeg vil jo bare gerne lave mål, så jeg skulle lige arbejde med tanken om, at det ikke gjorde noget ikke at score i hver kamp.

- Det handler også om ikke at være for hård mod mig, selv fordi jeg ikke scorer. Jeg er hård ved mig selv, og jeg kan dunke mig selv i hovedet med, hvorfor jeg ikke scorer i nogle kampe. Jeg får ikke kritik udefra, så det kommer fra mig selv, og jeg bliver i dårligt humør og tager det med hjem og er trist, hvis jeg ikke scorer. Det går mig på. Jeg vil gerne score hver gang, men så sætter jeg mig selv under pres! Jeg er min egen største fjende på den måde og er meget selvkritisk. Hvis jeg har en dårlig træning, kan jeg ikke bare glemme den. Jeg kan være sur i flere timer bagefter. Andre kan glemme det hurtigt, men jeg kan ikke. Hvis jeg var ligeglad, var det måske værre, men det er vel også sundt at stille krav til sig selv, funderer Koch spørgende.

* * *
Nu er han 29 år og er i realiteten først nu kommet på fuldtidskontrakt i HB Køge. Den første kontrakt var på deltid, men aflønnet, så Koch kunne få en hverdag til at hænge sammen uden at lave andet.

- Fodbold er meget vigtig for mig. Det er min hverdag, og jeg er ked af, at jeg ikke har kunnet leve det her liv tidligere. Det er min egen skyld uden agent og den slags, men jeg nyder det nu. Nu er jeg fodboldspiller og familiefar, og det er dejligt. Jeg føler, at jeg præsterer meget bedre nu med al fokus på fodbold. Jeg er fit og passer på mig selv, og jeg håber da at kunne fortsætte, til jeg er 35 år. Den skal have et skud, og jeg mister ikke målnæsen!

Hvad er målnæse?
- Ja, det er svært at forklare. Det handler om placering, en fornemmelse og en erfaring, der gør, at man tror man ved, hvor bolden kommer. Jeg spiller på instinktet, for jeg er jo ikke skolet i FC Nordsjælland som Jakob Johansson. Han er skolet i løbene i dybden og alt det, og det er jeg ikke. Jeg har selv måtte samlet erfaring op, og jeg har altid haft målnæse, for det er da blevet til nogle stykker over årene, siger Martin Koch.

Han har altså rundet de 29 år, er kommet på fuld tid i en topklub i 1. division, og i sommer var Superligaklubberne ude efter ham.

- Superligaen er ikke som sådan et mål for mig og noget jeg skal have sat flueben ud for, når jeg stopper. Det vigtigste er, at både jeg og min familie har det godt. Det handler ikke kun om mig. Vi er en enhed, og hvis der ikke er ro på og tilfredshed hjemme, så kan jeg ikke præstere, så jeg tager ikke bare til Jylland for at spille Superliga for enhver pris. Jeg skal være glad i det, og der har været snak og henvendelser, men nu går jeg fuldt ud med HB Køge og at vi skal i Superligaen. Jeg er helt afklaret med det.

- Vi har holdet til at rykke op og et godt trænerteam. Vi har bygget på offensivt, og vi har været gode, og jeg synes, vi har det bedste hold i rækken. Der er andre gode hold, men når vi rammer vores topniveau, er vi det bedste hold, siger Martin Koch velvidende, at resultaterne på det seneste ikke har været de bedste.

Men heroppe, på den næst øverste hylde, har angriberen fra Kalundborg fundet sig til rette i HB Køge, og det var vist meget godt, at han mødte 3. holdstræner Stig »Motor« den eftermiddag på gågaden for mange år siden...