20. september 2018
Martin Jensen i Fremad Amager-tøjet mod FC Roskilde i efteråret. Nu er han HB Køge-spiller. Foto: Anders Kamper
Martin Jensen i Fremad Amager-tøjet mod FC Roskilde i efteråret. Nu er han HB Køge-spiller. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin Jensen til HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Jensen til HB Køge
Sport DB - 19. juni 2018 kl. 22:16
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Martin Jensen var en fri mand i nogle få uger, efter at Fremad Amager oplyste, at de lod en række spillere forlade klubben. Her så HB Køge sit snit til at slå klørene i kantspilleren, og onsdag formiddag har Martin Jensen første arbejdsdag i HB Køge under Morten Karlsen i den halvandet år lange kontrakt, parterne har indgået.

arrow Læs også: Det vil Karlsen med HB Køge

- Martin Jensen er en kreativ og teknisk rigtig dygtig fodboldspiller. Han har lagt på i det defensive arbejde i de seneste sæsoner, og så har han vist at han både kan score og lægge op til mål. Han kan dække de fleste offensive positioner, så vi er rigtig glade for, at vi er lykkedes med at finde hinanden. Og så bor Martin til dagligt i Dalby syd for Herfølge og kender vores klub og klubbens historie, og selvom han ikke tidligere har spillet i HB Køge, så føler vi allerede, at han er en af vores egne drenge. Martin kommer til at bidrage væsentligt med kulturen her i klubben, siger sportsdirektør Per Rud i HB Køge.

- Jeg synes, det er et rigtig spændende projekt i HB Køge, og selv om der kommer ny træner og nye spillere, så forventer jeg, at vi skal spille med i toppen. Jeg er ikke kommet for at spille i bunden af rækken, siger Martin Jensen, der spillede i Herfølge Boldklub fra han var 11 til 17 år, inden han skiftede til Køge Boldklub under Greg Rioch, Henrik Larsen og til sidst Jimmy Kastrup.

Til sidst blev hans kontrakt dog ophævet i Køge Boldklubs konkurs i vinteren 2009, og derfra gik turen til Rishøj Boldklub.

Derfra skiftede han som 25-årig til den daværende serie 3-klub Gørslev under vennen Nicklas Mosegaard, inden han vendte tilbage og for fire år siden kom til Fremad Amager.

Nu vender Martin Jensen tilbage til hjemegnen.

Martin Jensen
Født: 24. maj 1987

Tidligere klubber: Herfølge Boldklub // Køge Boldklub // Rishøj Boldklub // Gørslev IF // Fremad Amager

arrow HB Køge starter træningen
20. juni 2018 kl. 10:04 Opdateret: kl. 10:04
arrow Profiler forlader HB Køge
15. juni 2018 kl. 21:17 Opdateret: kl. 21:22