20. februar 2019
Nicole Leonhardt i gennembrud for tre sæsoner siden i Lyngbytrøjen. Foto: Jeppe Lodberg
Nicole Leonhardt i gennembrud for tre sæsoner siden i Lyngbytrøjen. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Leonhardt tilbage i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leonhardt tilbage i Roskilde
Sport DB - 09. september 2017 kl. 12:12
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter fem år i Lyngby med en afstikker til Tyskland, og ovenpå i fem måneders pause, er 24-årige Nicole Leonhardt tilbage, hvor det hele startede - i Roskilde Håndbold.

- Det startede egentlig for nogle måneder siden, hvor Dan (Hansen, Roskilde-cheftræner) ringede, men jeg var bare håndboldtræt. Så ringede Ajax, og jeg overvejede, om jeg skulle give den en skud med Ligaen, men der var mange ting, der ikke rigtigt var styr på, og så troede jeg egentlig, at jeg bare skulle stoppe.

- Men så hev en af mine bedste veninder Amalie (Bervild, streg) mig med til en prøvetræning i Roskilde, og jeg fik faktisk håndboldlysten tilbage med det samme.

Sådan siger Nicole Thomas Leonhardt, der efter 2012-sæsonen som førsteårssenior forlod Roskilde Håndbold til fordel for Lyngby. Her har hun været siden - hvis lige man ser bort fra tre måneder sidste efterår, hvor hun prøvede kræfter med tysk håndbold i Hamburg-klubben Rosengarten.

Det var ingen dans på roser.
- Altså, det var supersjovt at prøve med syv gange træning om ugen og en rigtig tysk tilgang til det hele. Men jeg har aldrig haft tysk i skolen, klubben gjorde intet for at jeg kunne lære det, og tyskerne er ikke glade for at snakke engelsk, og så er det altså svært at kommunikere på en håndboldbane.

- De havde så heller ikke styr på at forsikre mig, sådan som man skal med professionelle spillere. Men heldigvis var der en fan, der var helt fjollet med mig, og han var advokat og hjalp mig til at komme fri af kontrakten, så Lyngby kunne købe min licens tilbage.

- Jeg har kun været med i halvanden uge og ligget stille i fem måneder, så jeg skal lige have banket noget rust af, og jeg skal lige lære de andres løbemønstre at kende. Men så håber jeg også, at jeg har noget at byde ind med - ja, det er jeg sikker på, siger Nicole Leonhardt, der ikke er med i søndagens sæsonpremiere for roskildenserne hos Rødovre.

Ikke så meget på grund af rust, men mere fordi den nu tidligere holdkammerat i Lyngby, Mie Gjerlufsen, har inviteret til bryllupsgilde.