{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
Lille Mads Pedersen blev som knægt af og til hevet med ud på hårde og lærerige cykelture med Michael Rasmussen. Hér er de ude og fræse i de lokale skove i 2008 - hvor Mads var 12 år.  Foto: Peter Kjeld
Lille Mads Pedersen blev som knægt af og til hevet med ud på hårde og lærerige cykelture med Michael Rasmussen. Hér er de ude og fræse i de lokale skove i 2008 - hvor Mads var 12 år. Foto: Peter Kjeld
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Kyllingen« så talentet i unge Mads Pedersen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Kyllingen« så talentet i unge Mads Pedersen
Sport DB - 05. april 2018 kl. 10:16
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Voldsomt imponerende var det - det er der ikke mange i cykelverdenen, der er uenige i.

Ikke bare det, at Mads Pedersen fra Tølløse i søndags blev nummer to i sin debut i Flandern Rundt - men også måden han gjorde det på. Ja, præstationen i sig selv var lige så episk som placeringen var uventet.

Siden da er roserne i medierne væltet ned over »Mads P.«, og én af dem, som gerne bidrager er Michael Rasmussen - i folkemunde også kendt som »Kyllingen fra Tølløse«. En mand, som i dag er cykelekspert hos Ekstra Bladet.

Hvad mange måske ikke ved er, at Rasmussen og Pedersen ikke bare tilfældigvis kommer fra den samme, midtsjællandske by - de har også kendt hinanden helt siden midt-00'erne.

Dengang var Mads Pedersen bare en lille dreng, som dog allerede hér havde vist kærlighed til og talent for cyklingen. På det tidspunkt var Michael Rasmussen blevet en stor Tour de France-stjerne med etapesejre og store placeringer under bæltet (Den senere dopingskandale og alt det følgende retslige efterspil skal vi let og elegant springe over hér)

Men udover det fælles bånd gennem cyklingen var der også flere faktorer, der gjorde, at Mads og Michael allerede dengang mødte hinanden.

- Jeg har faktisk kendt Mads og hans familie helt siden han var en lille dreng. Og meget af dét hænger sammen med, at Mads havde den samme folkeskole-klasselærinde, som jeg havde i sin tid. Og derigennem mødte han så mig, som på det tidspunkt var skiftet til en landevejskarriere, fortæller Rasmussen, som også er tidligere mountainbike-verdensmester.

- Jeg kan også huske, at Mads i 9. klasse fik overtalt klasselæreren til, at han skulle i erhvervspraktik som professionel cykelrytter. Og så fløj han med mig til Italien i en uge, hvor han fik prøvet træningslivet på de italienske landeveje. Så vores veje har krydsedes en hel del gange på trods af, at den unge mand stadig kun er 22 år, siger Michael Rasmussen, som i dag selv er 43 år.

Hvor tidligt kunne du se, at Mads Pedersen talent var noget helt særligt?

- Årh, det er svært lige at sætte et præcist årstal på, men jeg kunne på et tidligt tidspunkt genkende hans vilje og dedikation. Når man allerede i 10-års-aldferen er sikker på, at man skal være professionel cykelrytter - og så i øvrigt også bliver det - så har man noget særligt. Og jeg kunne nok godt genkende noget dedikation og ærgerrighed fra mig selv, konkluderer »Kyllingen«.