18. december 2018
Fløjspiller Mikkel Leth nettede fem gange for Køge i Skive. Foto: Hans Jørgen Johansen
Fløjspiller Mikkel Leth nettede fem gange for Køge i Skive. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge var millimeter fra point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge var millimeter fra point
Sport DB - 24. september 2018 kl. 11:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køges oprykkere var millimeter fra et højst overraskende point i Skive i weekenden - hvor hjemmeholdet og oprykningsfavoritterne først til allersidst fik hevet en 33-32-sejr i hus.

Så det var en særdeles blandet følelse af ekstrem ærgrelse og stor stolthed, som Køge-træner Robert Gertsen stod med, påpegede han efterfølgende.

- Det er sindssygt ærgerligt, for vi spiller virkelig godt i det offensivt. Det flotteste, jeg måske har set fra det hér hold. Vi er super gode til at få skabt en stor variation i angrebsspillet, sådan så Skive tydeligvis havde svært ved at læse os, siger Gertsen om sine Køge-drenge, som altså fik nettet hele 32 gange i Skive.

Det er der ikke mange hold, der gør i løbet af en sæson.

For at forudse det store pres, som man vidste, at Skive ville komme med, havde Køge valgt at bruge de gode af erfaringerne fra sæsonens to første kampe - blandt andet fløjspillet - og så bygge videre på dét. Og det lykkedes i høj grad også i Skive, hvor især holdets samlede topscorer Mikkel Leth igen var skarp. Fem kasser blev det til undervejs fra hans hånd.

Lige hele vejen
Ellers var kampen generelt en lige affære hele vejen igennem, hvor de to hold »byttede mål« igennem det meste af 1. halvleg, indtil Skive førte 14-13 ved pausen. Køgenserne kom flyvende ud til 2. halvleg og lavede halvlegens fire første mål til en føring på 17-14. Det blev kampens største føring, for snart hentede hjemmeholdet atter inde på Køge.

Med et halvt minut tilbage af opgøret og ved stillingen 32-31 til Skive, kom så dét, der blev kampens afgørende moment, mener Robert Gertsen.

- Angu Kreutzmann ligger fremme i en 5:1-opstilling, og forsøger så at fiske en aflevering fra en Skive-spiller. Jeg tror, Angu klippede negle hér tíl morgen, og det skulle han ikke have gjort. For i stedet får han lige præcis ikke løbet et frit kontraløb, da han i stedet får skubbet bolden ud af banen. Dét gav så Skive bolden igen med 20 sekunder tilbage, og da scorer de så.

- Derfor mener jeg vitterligt godt, man kan sige, at vi var millimeter fra et point i dag, konkluderer Gertsen.