21. januar 2019
Stephanie Grundsøe er blandt de nominerede til den prestigefyldte hæder for sin flotte indsats i 2018. Foto: Johansen Foto
Stephanie Grundsøe er blandt de nominerede til den prestigefyldte hæder for sin flotte indsats i 2018. Foto: Johansen Foto
Foto: Fotograf Kurt Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyllinge-pige nomineret til »Årets Fund«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyllinge-pige nomineret til »Årets Fund«
Opdateret 13. december 2018 kl. 08:25
Sport DB - 12. december 2018 kl. 12:18
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skytten Stephanie Grundsøe fra Jyllinge er blandt de 10 kandidater, som priskomiteen netop har indstillet til den traditionsrige kåring »Årets Fund«. Det skriver DIF i en pressemeddelelse onsdag.

Grundsøe har haft et gennebrudsår, hvor hun har snuppet både guld ved ungdoms-OL og fået medaljer ved hold-VM. Og dét har altså nu kastet en nominering af sig som »Årets Fund 2018«.

resten af pressemeddelelsen lyder således:

»2018 har generelt budt på et rekordstort felt på 27 indstillede talenter til Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund. Alle specialforbund under DIF har kunnet indstille en kandidat, et par eller et hold, som i 2018 er slået igennem på den internationale scene og som har vist potentiale til på sigt at kunne begå sig på allerhøjeste internationale niveau.

- Det er et virkelig stærkt felt, vi har med at gøre i år. I processen med at vælge de 10 nominerede har vi været nødt til at fravælge unge atleter med internationale toppræstationer i 2018 inklusive medaljevindere fra VM og EM. Det har været vanskeligt, men understreger samtidig, hvor stærk talentudviklingen i dansk idræt er, siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark.

Niels Nygaard, der er formand for DIF, er enig med Team Danmark-direktøren og ser allerede nu frem til OL i Paris i 2024, hvor han håber at se flere af navnene på årets liste:

- Imponerende. Anderledes kan man ganske enkelt ikke karakterisere listen over de ti nominerede til Årets Fund 2018. Deres kvaliteter giver løfter om store præstationer på højeste internationale niveau i årene, der kommer. Vi kan allerede nu se fortrøstningsfuldt frem mod OL i 2024, siger Nygaard, formand for DIF.«