19. december 2018
Martin Jungsgaard i Holbæk-trøjen som spiller i 2004. Foto: Per Jensen
Martin Jungsgaard i Holbæk-trøjen som spiller i 2004. Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jungsgaards farvel til Borgmestergårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jungsgaards farvel til Borgmestergårdsvej
Sport DB - 04. december 2018 kl. 13:35
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har været træner i FC Roskilde, Fremad Amager, Næstved og er det nu i Hvalsø, men indvendig er Martin Jungsgaard holbækker med hud og hår og blåt blod.

Snart rykker hjemklubben Holbæk B&I så ud i sportsbyen, og den flytning har Jungsgaard benyttet til at skrive et par ord på Facebook om stadion og klubhus på Borgmestergårdsvej.

»Kære Alle!
Det er sjældent at opslag, som disse deles, men i går var virkelig en underfundig dag...

Sædvanen tro havde Lars Kryl og Myren igen i år indkaldt til Five-A-Side.

Henved 100 mand samlet, og som altid et meget flot og gennemført arrangement.

Det usædvanlige bestod I, at det for allersidste gang afholdtes på Borgmestergårdsvej, da HB&I som bekendt skifter lokation til Sportsbyen - En udvikling der synes fornuftig og uundgåelig.

Alligevel kunne UT (undertegnede, red.) ikke undgå at blive ramt af en endog relativ stor melankoli, da man badet under høje lys for uigenkaldeligt sidste gang fik lov at betræde græstæppet på Holbæk stadion.

For ret beset blev der i går for mit vedkommende taget afsked med en epoke i mit eget liv, måske noget jeg ikke engang var bevidst om, før jeg stod der (sådan blev det i hvert fald følt og oplevet)...

Jeg blev meldt ind i HB&I lige før VM-slutrunden i 1982, og forblev dette indtil et klubskifte i 92 til Lyngby, i øvrigt sammen med min talentfulde kammerat Kaan Langkilde Metin.

Efter nogle år i henholdsvis LB og Roskilde (RB), kom jeg tilbage i 1999, og spillede her ca. 230 Førsteholdskampe frem til 2006.

Endelig nåede jeg at agere Sportschef i NVFC i 2010/11...

Klubben og herunder ikke mindst de mennesker, jeg har været så heldig at møde samt spille sammen med, har haft stor indflydelse på mit liv.

Jeg har herude været så heldig, at møde nogle af mine bedste venner, og været så heldig at være en del af en utrolig talentfuld årgang (74-75-76), som år efter år i ungdommen kæmpede med mod de allerbedste klubber i landet.

Årgange hvor det senere lykkedes adskillige at opnå en hel del førsteholdkampe.

Jeg lærte i mine ungdomsår betydningen af at vinde. At være en del af fællesskabet. Vores legendariske træner Jan »Krølle" Nielsen var her en uvurderlig læremester i den væsentlige disciplin - Vind om lørdagen eller løb hele næste uge!

Endvidere lærte jeg betydningen af bolden.

Mange af de spillere som senere har trænet under mig, vil måske mene, at det er noget jeg indimellem har givet lidt køb på...men legen og glæden ved bolden samt det at sætte noget sammen med andre og evne at se spillet blev skabt i disse (ungdoms)år.

Timer blev brugt på banerne sammen med min kammerat Stefan Schmidt, der gang på gange søgte at lære mig kunstner med bolden, som jeg ikke tror, at andre kan i dette land kan...

Da jeg genså mange af de mennesker, der har haft betydning i min ungdom, var en del af snakken i vores omklædningsrum, de rum, som jeg så første gang for over 35 år siden, stod det endnu engang klart, hvad fodbold kan.

Det kan fortsat på tværs af tid, kultur m.m. binde mennesker sammen som synes at række langt ud over en selv...

Helt oprigtigt blev jeg ramt, for det at spille i HB&I er noget ganske særligt...

Der kunne givetvis skrives meget mere, dette undlades, men blot sige tusind tak for tiden, for minderne, for at have holdt mig ud, for at passe på mig, for alle de gode oplevelser, for alle venskaberne, for træningerne, for kampene både uden- og indendørs og ikke mindst tak for (ud)dannelsen.

Med håb om, at andre må få lige så gode minder, venskaber, oplevelser m.m. I Sportsbyen.

#enganghbialtidhbi