15. november 2018
Julie Kepp må »nøjes« med NM i stedet for VM i december. Foto: Anders Kamper
Julie Kepp må »nøjes« med NM i stedet for VM i december. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julie Kepp vælger »trøstepræmien«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julie Kepp vælger »trøstepræmien«
Sport DB - 08. november 2018 kl. 12:19
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i august kom Dansk Svømmeunion med en for mange noget overraskende udmelding - nemlig at unionen af økonomiske årsager havde besluttet ikke at sende svømmere til VM på kortbane i december.

arrow Læs også: Julie Kepp kvaste dem alle: Tre DM-rekordindehavere fik klø til DM

Mesterskaberne foregår denne gang i Hangzhou i Kina, og det blev altså i sommer evalueret og vurderet som for lang og omkostningsfuld en rejse for et dansk landshold. Udmeldingen betød, at en række af de landsholdssvømmere dermed havde svømmet deres sidste store stævne allerede på dette tidspunkt.

For flere valgte endda også at droppe det netop overståede DM på kortbane i Vejle.

Men 18-årige Julie Kepp fra A6 og Jyllinge - hun dropper ikke noget som helst. Først og fremmest havde hun et vældigt succesfuldt DM, hvor hun blandt andet fik et par store skalpe ved at tage guld i både 50 meter ryg og 50 fri.

VM bliver det imidlertid ikke til i år for Julie Kepp - eller nogen af de andre danskere.

Spørgsmål: Ærgrer det dig, at svømmeunionen har besluttet, som den har gjort?

- Der er i hvert fald nok ikke nogen tvivl om, at det ville have været VM og ikke NM, der ville have fået mit fokus for resten af sæsonen, hvis vi havde stillet op (til VM, red.)

- Men jeg synes egentlig bare altid, det er sjovt at svømme stævner, og så var der en mulighed ved de nordiske mesterskaber, og det takkede jeg så ja til. Og jeg tror da på at kunne vende hjem med medaljer, siger Kepp og vender så tilbage til det med at ærgre sig eller ej:

- Jeg synes faktisk ikke, at det er så dumt igen med afbuddet til VM, når man tænker på den hér mulighed, vi har fået for en tur til Japan i stedet. Og set i det store billede frem mod OL i Tokyo 2020 er det måske rigtig godt givet ud, siger Jyllinge-pigen med henvisning til, at det danske landshold onsdag drog til Japan på en 14 dages træningstur - på en tur betalt af bystyret i Nagano. Og det er ikke bare en éngangsforteelse.

Faktisk vil de danske svømmere få stillet selvsamme træningslejrsbase til rådighed både i år, i 2019 og i foråret 2020. Aftalen skal naturligvis ses som både en stor gestus fra japansk side - men selvfølgelig også som en gang solid PR for både landet generelt og for OL i 2020 i Tokyo i særdeleshed.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Vi skal svømme både et World Cup-stævne derude og så ellers lave masser af god hård træning, konkluderer Kepp om denne den første af de tre træningslejr i Nagano.

arrow A6 vinder DM sølv i holdkap
02. november 2018 kl. 14:09 Opdateret: kl. 14:09