21. juli 2019
Cathrine Dufour er et af de store OL-håb for Danmark - og er hele tiden på udkig efter heste, der kan bevare hende i toppen. Foto: Cavelleria Toscana
Cathrine Dufour er et af de store OL-håb for Danmark - og er hele tiden på udkig efter heste, der kan bevare hende i toppen. Foto: Cavelleria Toscana
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Interview: Stjernerytter med mere fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interview: Stjernerytter med mere fokus
Sport DB - 10. juli 2019 kl. 09:56
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Denne dag i juli har Cathrine Dufour været i gang næsten før solen stod op.

Solen brænder fra den blå himmel over Tune sidst på formiddagen, og efter træning er ridetøjet smidt og og sommer-outfit´et fundet frem: shorts og en soltop, mens mor Mona og hestepasserne løber rundt og henter hestene ind i skyggen i stalden. Det er for varmt at stå ude, når temperaturnålen har passeret de 30 grader.

Dagens første træningstimer er klaret for den tredobbelte danske mester, der blev stødt fra tronen ved DM-stævnet i pinsen i Nordjylland, hvor Daniel Bachmann fra Blue Hors og på Blue Hors Zack vandt.

Dufour blev nummer to, men det var på Bohemian, da Cassidy skulle spares, og så lå et tronskifte og lurede.

For Cathrine Dufour er 2019 år 1 i en ny virkelighed, hvor hun er tilknyttet Helgstrand Dressage som rytter og ansat, men stadig har tid til egne heste og at være træner for andre.

- Han (Andreas Helgstrand, red.) har flere gange spurgt mig, om ikke jeg ville træne hans heste, men jeg vil ikke flytte til Nordjylland fordi jeg trives her og har mit eget set up og kan gøre det, jeg vil. Derfor fik jeg ham overtalt til, at hvis vi skulle arbejde sammen, så skal det være herfra, jeg arbejder, og så har jeg fået nogle gode heste at ride på, fortæller Dufour med en kold dåsesodavand mellem hænderne.

Atterupgaards Cassidy er 16 år og på vej mod pensionisttilværelsen, og Bohemian på ni år er ejet af familien Zinglersen, og selv om båndet er stærkt til familien, så ved Dufour ikke, om hesten pludselig bliver solgt. Derfor har hun længe været på udkig efter en eller flere afløsere, der kan bevare hende i den verdenstop, hun vil tilhøre.

- Jeg har redet på rigtig mange heste, og under Andreas rider jeg på mange, og det kan jo være, at jeg støder på den næste Cassidy eller »Bo«, som vi kan købe eller lave en aftale om. Det er megasvært at finde en god hest, og selv om der er gode, unge heste i stalden nu, så ved jeg jo ikke, hvor gode de bliver. Der er et stykke vej til den næste Grand Prix-hest efter »Bo«. Han skal sælges en dag, det ved jeg, så derfor skal der være en afløser bagved.

OL-kamp mellem to heste
Cathrine Dufour regner fast med, at Bohemian er til rådighed i OL-året 2020, hvor enten den eller Cassidy skal med afhængig af form og fysik.

- Jeg håber selvfølgelig, at »Bo« bliver så længe som muligt, men jeg kan også godt forstå, at der skal penge i kassen hos ejeren på et tidspunkt.

Er der ikke frustrerende at leve i den uvished?

- Jo, men sådan er gamet. Jeg kan ride på den nu og kan blive i international topsport i noget tid, og det kunne jeg ikke uden ham. Det er en god familie at arbejde sammen med. De er silent owners og har tillid til det, jeg gør, og når »Bo« sælges, så købes der forhåbentlig en anden hest jeg kan ride på. Derfor er et salg ikke slutningen på vores samarbejde, men en videreførelse. Det taler vi om. Så længe, det er en god forretning for dem og sjovt for mig, er alle jo glade.

Men en ting er sikker: Cassidy sælges ikke. Aldrig.

- Jeg har lovet mig selv at beholde Cassidy for evigt fordi vi har et specielt forhold og mange oplevelser sammen. Han har skabt min karriere og skal ikke forlade min bondegård! Han skal ende sine dage her, slår Dufour fast om den kærlighed til Cassidy, der er uendelig.

- Men det kan jeg ikke gøre med alle heste. Derfor er det fint at dele en hest med en partner, så man deles om udgifterne, får nogle oplevelser, og så kan hesten sælges. Fra nu af bliver det endnu mere forretning, men det har det jo været hele tiden. Jeg skal tænke på bundlinjen hele tiden, så jeg skal købe yngre heste, træne dem og sælge dem videre. Sådan er jeg nødt til at arbejde pengene op for at få det til at hænge sammen.

Økonomisk støtte
I den sammenhæng glæder Cathrine Dufour sig meget over, at Legofonden Kirkbi og Team Danmark sidste år tildelte hende massiv støtte til at betale for trænerne Kyra Kyrklund og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein frem mod OL. 40.000 kr. koster de om måneden, da de skal flyves ind fra udlandet.

- Det har givet et enormt skub i den rigtige retning, men efter OL ved jeg ikke, hvordan jeg skal få det til at fungere. Jeg må løbe lidt stærkere, men der skal sættes skibe i søen for at få det til at køre. Jeg skal have flere ben at stå på, siger Cathrine Dufour.

At hun kommer til OL næste sommer, synes lige så sikkert som at solen står op i morgen. Om det så bliver på Bohemian eller Cassidy, må tiden vise.

- Hvis mine heste er gående, så har jeg vel en fair chance for at komme på holdet. Helt ærligt ved jeg ikke, hvem der skal med. Lige nu har Cassidy et højere niveau end Bohemian, er mere erfaren og skarpere, men Bohemians talent er imponerende, og tænker jeg et år tilbage fra nu, så havde jeg ikke troet, at han skulle være på det niveau nu. Der er et år til OL, så der kan ske meget. Han rykker meget, så det ideelle ville være, at de var lige gode, så jeg har en superreserve, hvis en skulle blive skadet. Hvis de er lige gode, så kunne det godt ligne, at jeg tager Bohemian med, da det er et sats at tage en ældre hest som Cassidy med på så lang en flyvetur til Tokyo og skal være væk i seks uger.

- Det allervigtigste er, at de begge holder sig skadesfri og at jeg kan træne. Med en skade, så sættes de tilbage med det samme. De skal være sunde og glade, for så har man en god forudsætning for at kunne træne rigtig godt. Det gælder jo alle atleter. Bohemian skal kravle op ad ranglisten og skal med til Aachen (næste uge). Klarer han den med gode procenter, så kommer han også over 80 procent i Grand Prix en dag. Aachen er en milepæl, men det handler ikke om placeringen dernede, men om at modne ham og lære at gå på de store arenaer. Han er kun ni år, er teknisk hammergod og stærk, men det mentale skal med.

Apropos skader, blev Cassidy skadet på folden i efteråret og missede VM i Tryon. Han er på vej og skal ride en mindre tur i Aachen.

- Han skal køres op i max gear op til EM i august. Det er planen - fordi han stadig er bedre end Bohemian, og det er et »gap« mellem dem internationalt.

Og du er stadig sulten...?
- Ja! Min arbejdsbyrde er blevet mindre på grund af trænerlegatet og samarbejdet med Andreas. Nu koncentrerer jeg mig om at ride og har ikke 50 elever bagefter. Nu er jeg ansat med fast løn, har nogle bedre heste og kan planlægge selv. Jeg har skåret meget ned, og det har givet mig mere overskud. Jeg løber stadig stærkt, men på en anden måde. I bund og grund vil jeg gerne blive en dygtigere rytter og har lagt vægt på det, og så skal jeg skabe og pleje nogle partnerskaber, der kan hjælpe mig videre med de næste heste. De kan holde mig i sporten. Jeg kan lære rigtig meget af Andreas, og han pissedygtig til at drive forretning. Det giver mening for mig.

- Han kender mig, for det var ham jeg købte Cassidy af, så han ved, hvad jeg vil have og kan li´. Det er sjovt og udviklende, siger Dufour, der udover partnerskaber med familien Zinglersen og Andreas Helgstrand også er træner for den engelske rytter Annabella Pigdeley. Også hendes familie indgår i den nære kreds.

»Det skal nok gå«
Bag Bohemian ejer Dufour selv Wild Card på seks år og Zundance på syv, og så træner hun nogle fem-årige fra Helgstrand samt den familien Pidgeley-ejede Vamos Amigos på syv år, som Dufour ikke tøver med at kalde »ekstremt god«.

- Skulle der komme et år, hvor jeg ikke er, så er ok. Hvad så? Det har jeg fundet ro med. Jeg ved, jeg kan skabe Grand Prix-heste her, og så længe der er talentfulde heste i stalden, er det fint. Det skal nok gå. Men selvfølgelig vil da helst blive, for man bliver da rusten af at være ude af sporten. Det ved alle atleter. Jeg vil helt sikkert gerne være verdens bedste og bare tilhøre verdenseliten. Jeg er med i toppen, men er røget ned af verdensranglisten fordi jeg har sparet mine heste over vinteren, siger Dufour, mens arbejdsmaskinerne larmer i baggrunden.

En ældre stald på Grønagergård er så godt som revet ned og skal bygges op igen, og her skal de Dufour-trænede heste stå, så hverdagen kan optimeres.

- Det vigtigste for mig er, at det skal være sjovt at ride på hestene til daglig. De er de alle i dag, hvor jeg tidligere sad på heste for at kunne betale x og y. Alle ni er sjove at ride i dag, og det gør en stor forskel for mig i hverdagen.

DM var også sjovt, selv Cathrine Dufour altså blev stødt fra DM-tronen efter tre guldmedaljer i træk. Det har hun det fint med.

- Der er da i ingen tvivl om, at jeg og Cassidy har trukket de andre danske ryttere frem de senere år. Nu gør Daniel det rigtig godt, og vi har presset hinanden helt vildt. Det er der, vi alle udvikler os, og det er fedt, at Daniel har slået mig, for nu er vi to, der kan ride monsterhøjt for Danmark. Der er flere, der maser på, og dansk dressur bliver bedre af det. Det piner mig ikke det mindste. Jeg kunne jo have stillet med Cassidy og så have haft en chance for at vinde, men DM er hårdt på grund af tre ture på tre dage. Bohemian skulle prøves af og lære presset, og det var fint. Sølv er jo crazy med en niårs hest mod meget ældre heste, siger Dufour i den varme middagssol.

Den får lov at brænde lidt endnu, før eftermiddagens træning starter.