23. oktober 2019
Martin Vingaard er HB Køge-spiller resten af sæsonen. Foto: HB Køge
Martin Vingaard er HB Køge-spiller resten af sæsonen. Foto: HB Køge
Foto: HB KOGE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge skriver med Vingaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge skriver med Vingaard
Sport DAGBLADET - 22. april 2019 kl. 17:21
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HB Køge har sikret sig en markant forstærkning i kampen for at blive i 1. division.

Den kamp blev en tand alvorligere søndag, hvor HB Køge tabte 0-1 ude til FC Fredericia.

- Vi har ikke fået de resultater, vi havde håbet på, og der venter nu en nervepirrende afslutning på sæsonen, siger direktør Per Rud til klubbens hjemmeside.

- Vi skal rykkere tættere sammen, og holde fokus på opgaven. Der står fight på programmet, og set i det lys har vi talt med Martin Vingaard om at hjælpe til i den her hæsblæsende afslutning på sæsonen. Martin kommer med erfaring og hårdhed og stor sult i forhold til at han har stået uden klub siden sidste kamp for Tampa Bay Rowdies i efteråret i USA. Vi tror på, at Martin i pressede situationer med sin erfaring kan hjælpe vores unge mandskab.

Cheftræner Morten Karlsen siger:

- Martin Vingaard har i den periode han har trænet med vist at han har erfaring fra allerhøjeste niveau. Både i forhold til at kunne se flere lag i spillet og ikke mindst i forhold til sin professionelle tilgang til at være fodboldspiller samt i forhold til at engagere sig på træningsbanen i form af intensitet og samtidig være bevidst om de mentale aspekter, som vi godt kan gøre brug i den kommende periode.

Vingaard har vundet fire danske mesterskaber, spillet Champions League-fodbold og står noteret for ni landskampe for Danmark. Han skal spille med nummer seks i HB Køge.