17. februar 2019
Magnus Wørts har fået trøjenummer 16 i HB Køge. Foto: HB Køge
Magnus Wørts har fået trøjenummer 16 i HB Køge. Foto: HB Køge
Foto: HB KOGE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge lejer i Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge lejer i Nordsjælland
Sport DB - 21. januar 2019 kl. 12:20
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For et år siden lejede HB Køge midtstopperen Abdul Mumin i FC Nordsjælland for en halvsæson, og nu har østsjællænderne igen været forbi Farum og hente en lovende ung mand med at blive superligaklar via formodet spilletid i 1. division.

Magnus Wørts hedder den unge forsvarsspiller, der denne gang er hentet til HB Køge på en lejeaftale frem til sommer. Han runder de 20 år i starten af februar måned og blev i sommers rykket op fra FC Nordsjællands akademi til superligatruppen, hvorfra han endnu har springet fra trænings- til kampbanen til gode.

- Vi kender naturligvis Magnus særdeles godt, og tror på, at han har kvaliteterne til at hjælpe HB Køge her i foråret, og forhåbentligt længere tid bagefter. Magnus er tiltænkt en rolle enten på den defensive midtbane eller i midterforsvaret.

Siger HB Køges sportsdirektør Per Rud til klubben hjemmeside, og til fcn.dk følger nordsjællændernes sportschef, Carsten V. Jensen, trop:

- Magnus har brug for mere spilletid, og vi har derfor ledt efter en god mulighed for Magnus til at tage næste skridt i udviklingen. Med en udlejning til HB Køge kommer han til et godt miljø hvor han har mulighed for at vise sig frem på et højt niveau.

- Magnus har altid været FCN-spiller med personlighed og potentiale der loyalt har repræsenteret vores klubværdier. Vi ønsker naturligvis det bedste for ham i HB Køge, siger Carsten V. Jensen.

Magnus Finne Wørts har spillet otte ungdomslandskampe fordelt med seks på U16 og de to på U19, som han fik for eksakt et år siden på Cypern.