23. oktober 2019
Oliver Sonne er 18 år og kommer til fra FCK's U19-hold. Men har tidligere spillet i netop både HB Køge og Herfølge. Foto: HB Køge
Oliver Sonne er 18 år og kommer til fra FCK's U19-hold. Men har tidligere spillet i netop både HB Køge og Herfølge. Foto: HB Køge
Foto: HB KOGE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge henter ung forsvarsspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge henter ung forsvarsspiller
Sport DAGBLADET - 13. juni 2019 kl. 07:47
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HB Køge har hentet 18-årige Oliver Sonne hjem fra F.C. København, hvor han det seneste halvandet år har været en del af københavnernes U19-trup.

Det skriver HB Køge i en pressemeddelelse. Heri lyder det videre:

- Oliver er lokal og har været i moderklubben Herfølge Boldklub og HB Køge som både U17 og U19-spiller. Han kender derfor klubben, og vi er glade for at byde ham velkommen hjem. Oliver er højre back, men kan også spille centralt i forsvaret. I HB Køge får Oliver mulighed for at bevise sig og for at tage skridtet fra ungdoms- til voksenfodbold, og vi tror på, at vi kan hjælpe ham med at tage det skridt og samtidig hjælpe hans videre udvikling godt på vej, siger HB Køges sportsdirektør Per Rud til hbkoge.dk.

Oliver Sonne trænede med i HB Køge i et par uger inden cheftræner Morten Karlsen sendte sine spillere på sommerferie, og her overbeviste Sonne om sine kvaliteter.

- Oliver viste sig godt frem. Han er godt skolet i både HB Køge i de tidlige år, og senest i FCK de seneste år. Han er teknisk god, hurtig i tanke og med god dynamik, lyder det fra Morten Karlsen.

Forsvarsspilleren selv glæder sig til at vende tilbage til HB Køge, og til at blive en del af førsteholdstruppen.

- Jeg fik chancen for at komme tilbage til HB Køge, og jeg synes, det er en rigtig god mulighed for mig i en klub, der ikke er bange for at bruge helt unge spillere på førsteholdet. Jeg har trænet med i et par uger, og fik et rigtig godt indtryk af truppen og træningerne, så jeg ser frem til at fortsætte efter sommerferien, udtaler Oliver Sonne, der har underskrevet en to-årig aftale.