23. maj 2019
Julie Frilund - hér i den første kvalkamp mod Lyngby - er blevet lidt af en nøglespiller for TMS Ringsted. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
Julie Frilund - hér i den første kvalkamp mod Lyngby - er blevet lidt af en nøglespiller for TMS Ringsted. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frilund nyder stort ansvar hos TMS

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frilund nyder stort ansvar hos TMS
Sport DB - 24. april 2019 kl. 10:07
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har været ganske tydeligt at se i nogen tid nu, og i kvalkampen mod Lyngby i mandags var det tydeligere end nogensinde før:

arrow Læs også: TMS taber - og anker - klagesag over tvangsnedrykning

Julie Frilund er efter Emma Navnes lagtidsskade (og snarlige afgang fra klubben) blevet holdets klare leder i angrebet. Nærmest alting går igennem den lille fodrappe spiller, som da også af samme grund skifter umærkeligt mellem positionen som venstreback og playmaker.

Ofte mange gange i løbet af den samme kamp.

Flere lokale nyheder - få nyhedsbrevet

Mandag var hun langtfra fejlfri, og med et par tabte bolde og tre brændte afslutninger - herunder et straffekast - var der så klart plads til forbedring. Men Frilund lavede omvendt også seks mål og hendes hurtige tempo i angrebsspillet var ofte medvirkende til, at man fik spillet Lyngby »tynde«.

Og så bliver hun generelt bare brugt ufatteligt meget på det meget smalle TMS-hold, men dén rolle trives hun i den grad med, fortæller hun.

- Det slider selvføgelig hårdt for både pulsen og musklerne at spille så meget, og med så meget ansvar, som jeg får på holdet, tager jeg måske også af og til nogle lidt dumme beslutninger, men sådan er det jo bare. Man er ikke perfekt, siger hun med et grin.

Hovedsagen er, at tingene overordnet går godt, og at andre også byder ind, påpeger hun.

- Jeg synes også, at f.eks. Louisa kommer med ret meget drive, og så mener jeg bestemt også, at »K« (målvogter Kamilla Davidsen, red.) har en stor rolle. Hun er en stærk keeper, men hun har nok også lidt en rolle som indpisker på holdet, siger Julie Frilund.

- Men ja, selvfølgelig kan jeg sagtens mærke, at jeg har fået en klart større rolle, når Emma er ude, men jeg er klar til at gribe den - og glæder mig selvfølgelig rigtig meget over den hér sejr (24-19 over Lyngby i den første kvalkamp om en plads i 1. division, red.) Nu skal vi bare gøre det færdigt, opsummerer hun.

arrow TMS-trup er næsten på plads
24. april 2019 kl. 08:58 Opdateret: kl. 08:58
arrow Nyberg ny assistent i TMS
24. april 2019 kl. 08:14 Opdateret: kl. 08:14
arrow TMS får ret i appelsag
23. april 2019 kl. 22:57 Opdateret: kl. 22:57