22. juli 2019
FC Roskildes spillere holder fast i, at de ikke vil gå ned i løn, som det ellers er ønsket fra klubledelsens side. Foto: Anders Kamper
FC Roskildes spillere holder fast i, at de ikke vil gå ned i løn, som det ellers er ønsket fra klubledelsens side. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR-spillere afviser lønnedgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR-spillere afviser lønnedgang
Sport DB - 18. juni 2019 kl. 10:40
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En helt enig og samlet spillertrup i FC Roskilde gik mandag eftermiddag til klubejer og bestyrelsesformand Carsten »Salle« Salomonsson med beskeden om, at den ikke vil gå ned i løn midt i en kontraktperiode. Det erfarer sn.dk.

arrow Læs også: Lettet Roskilde-anfører glæder sig over første punktum

Inden mandagstræningen holdt spillerne møde med Spillerforeningens repræsentant Thomas Lindrup, som også var med til mødet med »Salle«.

Kravet fra Salomonsson er, ifølge vores oplysninger, at en række af de løntunge spillere i truppen skal gå op mod 60 procent ned i løn fra 1. juli, mens andre spillere skal gå mindre ned i løn. Den form for forskelsbehandling vil spillerne ikke være med til, da det så fremstår som, at det er de dyreste spillere, der skal betale gildet og at de så er med til at betale, at der bagefter kan findes billigere spillere.

Carsten Salomonsson har en bundet opgave, idet han skal have bragt klubbens samlede lønudgifter markant ned fra de 10,5 mio. kr. de var i 2018. Hvor meget de samlede lønudgifter skal lande på i år og næste år, kan spillerne ikke få oplyst.

Informationsniveauet om blandt andet økonomien fra klubledelsen irriterer i det hele taget spillerne i truppen.

Der er endnu ikke udpeget nogen cheftræner, så spillerne skal trænes om formiddagen af Per Henning Jensen og om eftermiddagen af den kommende assistenttræner Thomas Axel Madsen. Han kan ikke være der om formiddagen. Tre gange om ugen skal spillertruppen træne to gange dagligt. Dog kun to dage næste uge, da onsdag er kampdag mod Næstved.

Carsten Salomonsson har tidligere fortalt til www.sn.dk, at FC Roskilde ville komme ud af første halvår af 2019 med et underskud på 4,5 mio. kr. og at resten af året skal gå i nul, hvis økonomien skal hænge sammen. Hans ønske er en low budget-trup i FCR.

Det ønske får han efter alt at dømme ikke opfyldt denne sommer, da spillerne holder fast i, at de har gældende kontrakter, som de altså ikke vil ændre i.

arrow OVERBLIK: Sagen om mulig matchfixing i FC Roskilde
03. juli 2019 kl. 10:09 Opdateret: kl. 10:10
arrow FAKTA: Det siger reglerne om matchfixing
03. juli 2019 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:32
arrow DIF finder ingen beviser for ulovlig spiladfærd i FC Roskilde
03. juli 2019 kl. 09:05 Opdateret: kl. 09:05